Er det fup, Faber?

Phillip Faber synger og spiller ikke længere live hver morgen

Phillip Faber har de seneste måneder samlet danskerne til morgensang morgen efter morgen. Op mod 300.000 ser med hver morgen. Foto: DR/Mikkel Suppras
Phillip Faber har de seneste måneder samlet danskerne til morgensang morgen efter morgen. Op mod 300.000 ser med hver morgen. Foto: DR/Mikkel Suppras

Hvis du tror, at du synger sammen med Phillip Faber, hvis du morgen efter morgen tænder for DR1 for at skråle med på de bedste og største danske sange, så kan du godt tro om igen.

Morgensang med Phillip Faber, der opstod, da coronakrisen indtraf i Danmark, bliver ikke længere sendt direkte hver morgen.

Phillip Faber kan ikke pege på en sang, der er hans ultimative favorit. - Jeg har nok en top 20 af sange, der sidder dybt i mit hjerte. Foto: Kim Matthäi Leland Kendte Han samler Danmark: Phillip Faber er blevet kult

Det gjorde programmet de første mange uger - den gang morgensangen var et temmelig håndholdt projekt med kun en håndfuld folk i produktionen og optagelser hjemme fra en privat stue.

Sådan er det ikke mere.

Tre ud af ugens syv dage er det nu båndede optagelser af Phillip Faber, der laver opvarmningsøvelser og spiller løs på klaveret fra det midlertidige studie i DR Koncerthuset.

Se også: Seere går amok over detalje: Her er forklaringen

Ekstra Bladet har adskillige gange forsøgt at få en kommentar fra Faber til, hvorfor morgensangen ikke længere er live - og om det ikke er at snyde sangglade danskere lidt.

DR svarer i stedet i en mail.

'Nu kan man sige, at programmet er gået ind i en ny fase, hvor det er muligt at optage på mere normale vilkår. Vi er rykket fra Phillips musikstue ud i DR Koncerthuset, hvor vi har adgang til mere teknisk udstyr og flere DR-medarbejdere. Som du måske har set, er vi også begyndt at invitere musikalske gæster i udsendelsen – for det er jo ikke længere nødvendigt at holde os til en enkelt medvirkende.

Alt i alt betyder de nye forhold, at vi veksler mellem live-udsendelser og forproducerede versioner. På den måde går det hele op både personalemæssigt, i forhold til medvirkende gæster og i forhold til Phillips egen, travle kalender'.

Phillip Faber, der til dagligt er chefdirigent for DR Pigekoret, har også stået i spidsen for 'Fællessang - hver for sig', der er blevet en seermagnet fredag aftener under coronakrisen.

Se også: Slut med fast fællessang på DR

Fredagssangen blev sendt sidste gang i maj, mens morgensang fortsætter til Sankt Hans i sin nuværende form.

DR har dog meddelt, at morgensang vil fortsætte i børnehøjde på både DR1 og DR Ramasjang. Om det bliver med Phillip Faber som frontfigur på det projekt, er endnu ikke meldt ud.