Erik Damgaard ramte bunden: Det var bare trist

Erik Damgaard taler ud om at ramme bunden og forsøge at komme op igen

Erik og Anni blev landskendte som realitystjerner på Kanal 4. Foto: Mogens Flindt
Erik og Anni blev landskendte som realitystjerner på Kanal 4. Foto: Mogens Flindt

Erik Damgaard blev for alvor kendt af den brede befolkning, da han sammen med sin daværende hustru Anni Fønsby var hovedperson i Kanal 4-realityserien 'Erik og Anni Goes to Hollywood'.

Forinden havde han solgt sit økonomistyringsprogram Navision til Microsoft for 800 millioner kroner, men med det efterfølgende hurtige jetsetliv fik pengene hurtigt ben at gå på.

Til mediet ITWatch fortæller Erik Damgaard, at han har tabt stort set alt, hvad han fik fra Microsoft.

Erik Damgaard var milliardær, men mistede det meste på grund af fejlslagne investeringer. Foto: Stine Bidstrup
Erik Damgaard var milliardær, men mistede det meste på grund af fejlslagne investeringer. Foto: Stine Bidstrup
 

I interviewet fortæller han desuden åbent og ærligt om sin 'karriere' som realitystjerne, som han indrømmer udviklede sig i en uheldig retning.

- Det var bare sjov og ballade. Eller ... Det er lige inden, det går over i noget latterligt. Men det var bare underholdning, siger Erik Damgaard om programmet til ITWatch og tilføjer:

- Det er 14 år siden, jeg fjollede rundt og lavede det der reality. For fanden. Mange kendte er med i noget. Så er de med i 'Vild med dans', 'Fangerne på Fortet', og hvad der ellers har været gennem tiden. Mange har brugt min software gennem mange år, og heldigvis bliver jeg husket for at være ham, der har skabt it og lavet et stort salg til Microsoft.

Se også: Anni forelsket: Her er hendes nye kæreste

Erik Damgaard er for tiden på banen igen med et nyt it-selskab ved navn Uniconta, og grunden til, at han er trukket i it-arbejdstøjet igen, er ganske enkel, forklarer han:

- Det var bare trist. Så hvis jeg gerne ville have et spændende liv igen, var jeg nødt til at foretage mig noget.