Esben Lunde Larsen er rørt efter møde med Linse

Linse Kessler mødte fredag miljø - og fødevareminister Esben Lunde Larsen til en snak om aflivning af hunden A-icebergs liv. Mødet har rørt ministeren

Ekstra Bladet mødte Linse til Folkemødet på Bornholm. Her tog vi en snak om mødet med Esben Lunde Larsen

- Det ville gøre mig ondt, hvis hunden skal aflives,

Sådan starter en rørt miljø- og fødevareminister, Esben Lunden Larsen (V), sin sms til Ekstra Bladet, da vi spørger ham ind til mødet med Linse Kessler, der fandt sted fredag formiddag.

Linse Kessler krævede i sidste uge et møde med ministeren, om aflivningen af den dødsdømte italienske hund A-Iceberg, der er af racen Dogo argentino. Hunden bliver lige nu holdt tilbage og skal formentlig aflives på trods af at ejeren har sagt, at han ønsker at forlade landet med hunden under armen.

Linse tryglede ministeren om at rette loven og få hunden fri igen.

- Jeg har haft en fin snak med Linse Kessler og Charlotte Andersson. Hvis jeg kunne trylle problemet væk, ville jeg naturligvis gerne gøre det, skriver ministeren i en sms til Ekstra Bladet.

Se også: Linse skal mødes med ministeren: Vil redde dødsdømt hund

Derfor skal den aflives
Esben Lunde Larsen fortalte Linse Kessler, at han ville gøre alt, hvad han kunne for at redde hundens liv. I smsen forklarer han overfor Ekstra Bladet, hvorfor hunden skal aflives.

- I Danmark har vi en hundelov, som forbyder en række hunderacer, fordi Folketinget gerne har villet gøre det sikkert og trygt at færdes i det offentlige rum efter en række grimme hundeoverfald. Den pågældende hund i denne sag er blandt de racer, der er forbudt i Danmark, skriver ministeren i sms'en til Ekstra Bladet.

Hundens skæbne er ikke afgjort endnu.  Ministeren har heller ikke præciseret, hvordan han vil redde hundens liv.

Gyldigt EU-pas
Hunden skal aflives, da racen er ulovlig herhjemme. A-Iceberg ankom den 30. marts med sin ejer Giuseppe Perna i Københavns Lufthavn, hvor den blev lukket ind i landet til trods for, at det tydeligt fremgik af dens gyldige EU-pas, at hunden er blandt de racer, som hundeloven forbyder i Danmark.

Perna har siden forklaret, at han ikke vidste, at racen var ulovlig i Danmark. Han vil gerne forlade landet med hunden under armen, så hunden undgår en aflivning.

Men problemet er, at sagen startede da hunden endte i et hundeslagsmål. Politiet fortæller, at A-Iceberg ifølge vidner var den aggressive part, og at den anden hund blev bidt i halsen, men at der ikke er tale om skambid, der isoleret set kan føre til aflivning.

- Sagen handler om ulovlig race, slog politiassistent Nick Nielsen fra afdelingen for sagsbehandling i Københavns Politi fast over for Ekstra Bladet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere