Et farvel af guld

Familie, venner og fodboldfolk tog en varm og værdig afslutning med Harald Nielsen

Her bæres kisten ud

Der var en helt særlig værdighed over Rudi Nielsen, som hun stod der i kirkens døråbning og tog imod med knus, kram og overskud til smil.

Som var det vigtigt for hende, at også dette sidste farvel til hendes Harald var omgærdet af åbenhed og positivitet.

For det var de egenskaber, de fleste begravelses-gæster denne eftermiddag i Skovshoved Kirke forbandt Guld-Harald med.

Og det var også den indgag, som præsten Johannes H. Christensen havde valgt til sin prædiken i den fyldte og blomstersmykkede kirke.

’I vinduet hos glarmesteren på Ordrupvej står der i disse dage et fotografi, hvor Pelé og Harald Nielsen hilser på hinanden. Det ser ud som om, det er Pelé, der er mest stolt over håndtrykket. Og med god grund!’

’Det var altid en udmærkelse og en fornøjelse at hilse på Harald. Man blev mødt med det drengede smil, han havde bevaret fra sin ungdom, og med en venlighed, der altid var imødekommende. Han udstrålede varme og ro. Jeg tror, Harald var tilfreds med både sig selv og sit liv – uden af den grund at være stor på den.’

Rudi Nielsen stod i kirkens døråbning inden højtideligheden og tog imod gæster med knus, kram og smil. (Foto: Jakob Jørgensen)
Rudi Nielsen stod i kirkens døråbning inden højtideligheden og tog imod gæster med knus, kram og smil. (Foto: Jakob Jørgensen)

Integrationsminister Inger Støjberg var en af de mange kendte, der tog afsked med Guld-Harald. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kendte - 24. aug. 2015 - kl. 14:35 De kom til Guld-Haralds begravelse

Et helt stadion rejste sig
I salen nikkede de. Familien, fodboldfolket og vennerne fra både hans private og offentlige liv, der alle var rigt repræsenteret.

De havde netop sunget ’I Østen Stiger Solen Op’ og ’Dejlig er Jorden’ og de salmer fremstod som en helt naturlig forlængelse af de udsagn, gæsterne havde med sig til bisættelsen.

Også fra Harald Nielsens italienske hjerteklub Bologna, var to repræsentanter dukket op. For at forevige begivenheden til klubbens fans og for at vise den sidste respekt, for den topscorer, der i 1964 førte klubben til det uventede mesterskab.

- Harald var så vigtig for os, både som spiller og som menneske, forklarede en af dem, Claudio Cioffi og fortalte om den store danskers besøg i klubben sidste år.

Et helt stadion rejste sig og klappede.

- Også de unge. Vi er alle blevet fortalt om ham og hans præstationer, sagde Cioffi, der ikke selv er gammel nok til at have set den danske forward i aktion.

Det har derimod datidens landsholdskammerater og siden venner, Flemming Nielsen og Tommy Troelsen, der, der begge mødte alvorsfulde frem men også udtrykte taknemmelighed over et langt liv i hans selskab.

Fra FC København, hvor Harald Nielsen en årrække var formand, mødte en mindre delegation med direktør Anders Hørsholt og manager Ståle Solbakken.

På kransen stod: ’Uden Harald – intet FCK’.

Fritz Ahlstrøm, blandt andet tidligere pressechef i UEFA, forklarede kort, hvor stor han var:

- Han havde samme status dengang, som en David Beckham og Ronaldo siden har fået. Der var bare massemedierne til forskel.

Og Dario Campeotto med de italienske rødder, lagde til:

- Han var Gud i Italien. Det var ’Arald her og ’Arald der. Han var så feteret, og de elskede ham, fordi han var så naturlig og ukrukket.

Harald Nielsens kiste. (Foto: Jakob Jørgensen)
Harald Nielsens kiste. (Foto: Jakob Jørgensen)

(Foto: Jakob Jørgensen) Danske kendte - 24. aug. 2015 - kl. 14:50 Læs præstens rørende ord til Guld-Harald her

Topscorer i livet
Inde i kirken talte præsten, som også kirkeviede Rudi og Harald ved deres guldbryllup i 2013, om netop hans evne til ikke at lade sig rive med af sin succes.

’Tit bliver professionelle, både sportsfolk og erhvervsfolk ensomme, der kan være koldt på toppen. Men det er min fornemmelse, at Harald var både respekteret og afholdt hvor som helst, han kom – som fodboldspiller og forretningsmand. Jeg har aldig hørt nogen ytre et kritsk ord om ham, og jeg tror, at han kun havde to fjender: Det rigide og forstenede DBU, der hindrede ham i at spille mere end de fjorten landskampe, tror jeg det blev til, og derved skilte ham fra det publikum, der beundrede og elskede ham.’

Elsket var han. Det fremgik tydeligt af de snøft, der fulgte ’Den Signede Dag’ og også ledsagede hans ældste søn, Henriks efterfølgende tale ved den hvide kiste’.

Udenfor begyndte regnen symbolsk at sile ned, mens den bevægede søn sagde til sin far:

- Du var ikke kun topscorer på banen. Du var også topscorer i livet.

Igen blev der nikket i det fyldte kirkerum, hvor Statsminister Lars Løkke Rasmussen var ledsaget af Venstre-kollegerne Helge Sander og Inge Støjbjerg samt Folketingets formand Pia Kjærsgaard.

Men så kom smilet frem med Darios ’O Sole Mio’.

Også hos fodboldvennerne Flemming Østergaard, Jørgen Glistrup, Aldo Petersen, Benny Olsen og Jim Stjerne Hansen.

Organisten spillede en stilfærdig ’What a Wonderful World’, og så kunne blandt andre Ulla Terkelsen, Eddie Skoller, Annisette, Keld og Hilda Heick se Harald Nielsen blive båret ud til sin sidste køretur.

Det foregik med behørig politieskorte. For Harald Nielsen var en stjerne. Både på og udenfor banen.

Og den store afslutter kunne ikke have forlangt en smukkere afslutning.

Tommy Troelsen og Flemming Nielsen var blandt gæsterne i kirken