Får råd af sønnike: Christian Kjær ramt af aktienedtur

Rigmanden indrømmer, at han ikke topper sidste års gevinst, men tjener ifølge eget udsagn stadig pænt

Christian Kjær og hans kone, Susan Astani, sagde tidligere i år farvel til deres ven prins Henrik. Foto: Jonas Olufson
Christian Kjær og hans kone, Susan Astani, sagde tidligere i år farvel til deres ven prins Henrik. Foto: Jonas Olufson

Christian Kjær havde et fremragende 2017 set fra et økonomisk synspunkt.

Sidste år tjente han knap 10 millioner kroner på aktier i sit investeringsselskab, der oven i købet omsatte for 1,6 millioner på at leje en erhvervsejendom i indre København ud.

Se også: Dansk rigmand tjener millioner: Det er ikke gratis at have en kone

Resultatet var så godt, at han ikke formår at matche det i det forgangne regnskabsår, der netop er afsluttet for hans firmas vedkommende.

- Det går meget godt.

- Jeg har tabt, men jeg har også vundet. Det er ikke så pænt som sidste år, indrømmer Christian Kjær.

Færdig med FLSmidth
Den 75-årige kammerherre og hofjægermester holder kortene tæt til kroppen og afviser at blotlægge, hvilke aktier der udgør hans portefølje.

Han afskriver dog helt FLSmidth-aktien, som han ellers selv var med til at støbe fundamentet for i sin tid som bestyrelsesmedlem i en årrække, indtil interne konflikter afsporede ham fra arvefølgen og drømmen om formandsposten.

- Dem er jeg færdig med, siger han.

Side om side med Peter Zobel var Christian Kjær så godt som fast gæst på prins Henriks jagter. Foto: David Høgsholt
Side om side med Peter Zobel var Christian Kjær så godt som fast gæst på prins Henriks jagter. Foto: David Høgsholt

Det eneste, han vil fortælle, er stort set, at han tjener bedst på en udenlandsk aktie, hans søn har anbefalet.

- Det er, fordi jeg har tabt en ... Jeg har en masse A.P. Møller og Novo og en ting til, hvad er det nu, det sidste er ... det er også ligegyldigt, men jeg har én, som min søn har sagt, jeg skal købe, og den har givet pænt, fortæller Christian Kjær.

Han vil dog ikke ud med navnet på aktien.

Christian Kjær har tabt en formue i et amerikansk søgsmål. (Arkivfoto: Morten Thun). Kendte Christian Kjær taber 2,7 mio. til amerikansk fodboldstjerne

Christian Kjær har fire børn med tre forskellige kvinder.

Han har Philip fra sit første ægteskab med balletdanseren Fritzy Koch, mens Michala og Christopher er fra hans andet ægteskab med Janni Spies.

Slutteligt har han Alexander med sin nuværende kone, Susan Astani.

Højt nok
Mens den fulde størrelse af Christian Kjærs anpartsselskabs aktiebeholdning afsløres i regnskaberne - 111,6 millioner kroner - vil han ikke ud med, for hvor meget han har købt af sin søns anbefaling.

Han siger blot, at der er købt 'nok'.

I stedet deler Christian Kjær en anekdote fra sin tid som rytter.

Se også: Frede skifter ud: Skrotter kongehusets gamle venner

- Det er ligesom dengang en spurgte, hvor højt jeg sprang, da jeg sprang højdespring med danmarksmesteren i højdespring på heste, så sagde han: 'Hvor højt springer du?'

- Højt nok, sagde jeg. Jeg blev kun nummer to, siger Christian Kjær og griner, inden han ringer af, da han er midt i aftenselskabet med morgendagens jagtkammerater.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere