Færdig med danske mænd: Nu viser hun kæresten frem

Olivia Salo viser nu sin ellers hemmelige kæreste frem. Hun har tidligere meldt ud, at hun er færdig med danske mænd

Ivrigt tatoverede Olivia Salo har fået kæreste på. Foto: Anthon Unger
Ivrigt tatoverede Olivia Salo har fået kæreste på. Foto: Anthon Unger

22-årige Olivia Salo blev et kendt ansigt i Danmark, da hun sidste år medvirkede i datingprogrammet 'Love Island' på TV3.

Her fandt hun kærligheden med deltageren Joakim Meskali, og de to flyttede hurtigt sammen, efter de var vendt hjem til Danmark.

Kærligheden holdt dog ikke mellem de to, og efter få måneder afslørede Olivia Salo, at hun og Joakim Meskali havde valgt at gå hver til sit.

Bruddet, som Olivia Salo flere gange har fortalt åbent om, har dog ikke afskrækket realitydeltageren fra at finde kærligheden på ny.

Se også: Realitystjerne med 'chokerende' udmelding

For to uger siden kunne en hemmelighedsfuld Olivia Salo nemlig afsløre over for Ekstra Bladet, at hun havde fundet sig en ny mand, men ellers var hun ikke meget for at gå i detaljer.

Det er hun nu, hvor hun også har vist ham frem på Instagram. Den heldige mand hedder Felix og får følgende ord med på vejen i opslaget på Instagram.

- Mød min kæreste Felix. Han er dejlig, han er fantastisk, han elsker mine hunde, han laver mad, han elsker vin.. What more to say?.

Færdig med danske mænd
Til Ekstra Bladet fortæller Olivia Salo, at hun og Felix har været sammen i tre måneder.

- Vi har mødt hinanden gennem et par fælles venner. Han er sød, glad og rar. Han bor og arbejder i København, men er ikke dansker. Han er fra Sverige, men er opvokset i Amsterdam, siger Olivia Salo.

Hun har tidligere fortalt, at hun er 'færdig med danske mænd', og det står hun ved.

- Jeg har haft det svært ved danske mænd, efter jeg er blevet en mere offentlig person. Danske mænd er mere misvisende på, om de vil mig, fordi jeg er mig, eller fordi jeg har en offentlig status, siger hun i dag.

Se også: Barnestjerne bryder tavsheden om voldsdom

Selv om hun nu stolt kan vise sin kæreste frem, så går det ikke så hurtigt, at de allerede er flyttet sammen.

- Det vil være lidt for hurtigt. Men vi er tit hos mig, fordi det er en smule nemmere, når jeg bor med mine to hunde, forklarer hun.

Olivia Salo blev et kendt ansigt, da hun deltog i 'Love Island' på TV3. Foto: Bjørn Jakobsen
Olivia Salo blev et kendt ansigt, da hun deltog i 'Love Island' på TV3. Foto: Bjørn Jakobsen

Nej tak til børn
Olivia Salo var senest tv-aktuel i TV3-programmet 'Til middag hos'. Her fortalte hun sine middagsgæster, at hun ikke er sikker på, om hun nogensinde ønsker at få børn.

- Jeg har også en stor holdning til, hvor vi bringer vores samfund hen. Jeg er også begyndt at spekulere på, om jeg overhovedet vil have børn, fordi jeg synes, at vores planet har udviklet sig til et endnu endnu værre sted for hvert år, sagde hun i programmet og fortsatte:

- Det her er ikke en holdning, der skaber vores fremtid. Det her er en personlig holdning. Hvis jeg ikke vælger at få børn, så er det på min egen bekostning.

'Love Island'-parret er gået fra hinanden efter fem måneder sammen. Foto: TV3 Danske kendte - 6. maj. 2019 - kl. 09:25 Kærligheden brast: Dansk tv-par går fra hinanden

Over for Ekstra Bladet tilføjede hun, at der er en bestemt grund til, at hun ikke har lyst til at få børn.

- Jeg føler ikke, at børn er børn i dag. Der er kommet hele den her 'swipe'-kultur. Da jeg var barn, var jeg ude og få jord på knæene, fordi jeg klatrede og legede og var barn. Sådan er det ikke mere, og den her verden ved jeg bare ikke, om jeg har lyst til at sætte børn i, sagde hun.