Færdig med platte dame-jokes: 'Jeg kan godt forstå, det kan være belastende'

- Jeg kan egentlig godt forstå, at man som kvinde bliver træt af den monotone drengerøvsagtige form for jokes hele tiden, siger Casper Christensen, der har taget #metoo til sig

- Det klæder ikke en mand på min alder at sige alt for meget med pik og patter, siger Casper Christensen. Foto: Tariq Mikkel Khan
- Det klæder ikke en mand på min alder at sige alt for meget med pik og patter, siger Casper Christensen. Foto: Tariq Mikkel Khan

Casper Christensen kan være både grov og sjov. Tage den til grænsen - måske også over, vil nogen mene. Da han begyndte sin karriere som standup-komiker for snart 30 år siden, var der stort ikke et emne, der var for ømtåleligt at tage op og gøre grin med. Men der er sket meget på den front de seneste tre årtier.

Komikeren har også selv måttet justere på sin opfattelse at, hvad der er o. k. at joke med, fortæller han i det nummer Euroman, der kommer på gaden torsdag.

- Jeg syntes, at #metoo var fuldstændig til grin i lang tid. Men så begyndte jeg at tænke over det. Det kan godt være, at der har været en vis form for irriterende tone over for kvinder i seksuel grad, hvor mænd siger noget sjoflet, som er harmløst, men som måske også er en prøveballon for at se, om hun bider på.

- Som kvinde er det måske belastende at blive ved med høre på sådan noget. Jeg har taget det til mig. Jeg siger mindre af den slags. Folk påstår, at det er, fordi jeg er blevet ældre... og mulighederne er færre. Men jeg tror faktisk, at jeg er begyndt at forstå en lille smule af, at det kan være belastende at være kvinde og høre på de kommentarer, siger han til bladet.

Se også: Sensation: 'Klovn' er sjov igen

Over for Ekstra Bladet uddyber Casper Christensen sin holdning, som ikke kun har ændret sig, siden skeletterne begyndte at vælte ud af #metoo-skabet.

- Jeg er så heldigt stillet, at tingene for mig har flasket sig rigtig godt. Jeg er lykkeligt gift med min nuværende kone (Isabell Friis-Mikkelsen, red.), og derfor har jeg ikke behov for at gå og være smålummer. Men man kan også godt gå og lave sådan halvsjofle og sexistiske bemærkninger bare for humorens skyld. Og jeg tror, det er i den forbindelse, jeg har tænkt lidt over, at jeg ikke rigtig synes, at det er fedt. Det hører sig sgu ikke til, siger Casper Christensen, der har prøvet at sætte sig i kvinders sted.

Platte jokes er parkeret
- Jeg kan egentlig godt forstå, at man som kvinde bliver træt af den monotone drengerøvsagtige form for jokes hele tiden. Så den form for jokes har jeg parkeret - især efter jeg begyndte at tænke over # metoo. Jeg er nået frem til, at jeg godt kan forstå, at det kan være lidt belastende at høre på hele tiden, siger han.

Det har taget Casper Christensen nogen tid at nå til den forståelse, som han har i dag, erkender han.

- For år siden kunne jeg ikke forstå det, men i dag kan jeg faktisk godt forstå, at man kan blive træt af det. Men vi skal også passe på, at vi ikke kan omgås hinanden - sige noget flirtende til hinanden og sådan noget. For det skal man også kunne. Men jeg tænker simpelthen over ikke at være plat!

- Kan det som mand være svært at finde balancen i, hvad man må sige til og om kvinder?

- Nja... Det har det måske været. Og det handler om, at den tone, der har været mellem mænd og kvinder - den måde, man har omgåedes hinanden på - den har ligesom blåstemplet, at man godt kunne tale sådan til hinanden. Eller det har vi mænd i hvert fald opfattet som en blåstempling. Når så nogen råber op og siger, 'Prøv lige at høre her. Vi gider sgu ikke at høre på jeres smålumre bemærkninger'.Så kan man først godt tænke ' Hold nu kæft, det var jo sådan, vi have aftalt, vi skulle tale sammen'. Men når der så er gået lidt tid, så tænker man, at det kan sgu da godt være, at det ikke er rigtigt. At det er pisseirriterende. Og det var sådan, jeg følte, siger Casper Christensen, der også har justeret på sine jokes på grund af sin egen alder.

- Da jeg startede med at lave standup for 30 år siden, var det en del af nummeret at sige noget, der chokerede. At sige noget, der var for groft. Så var man cool.

Rigmor Ranthe lader farmand, skuespiller Lars Ranthe, styre skejserne, hun har tjent på at være med i 'Klovn', men betalingen af god, synes hun. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 7. okt. 2018 - kl. 10:55 'Franks datter' overrasket: Så langt er Casper og Frank fra deres karakterer

Vi er bornerte
- Nu er det blevet sådan, at hvis man siger noget, der er frækt og over grænsen, så er man plat. Det kan både være fordi, vi er blevet mere bornerte, men der er altså noget i, at nu har vi altså hørt det.

- Men bornerte, det er vi i hvert fald blevet de seneste år. For mit eget vedkommende handler det også om, at jeg er blevet 50 år. Det klæder ikke en mand på min alder at sige alt for meget med pik og patter, synes jeg.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere