Familieforøgelse i Laudrup-klanen

Michael Laudrups datter, Rebecca, har født en pige

Rebecca mellem Michael Laudrup og hans kone, Siw. Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Rebecca mellem Michael Laudrup og hans kone, Siw. Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Rebecca Laudrup fortæller på Instagram, at hun i går blev mor til en pige, der har fået navnet Ellen Elisabeth Svejborg-Laudrup.

I sit opslag roser Rebecca jordemødrene på Hvidovre Hospital og ikke mindst sin mand, Frederik Svejborg.

'Tusind tak til de mest fantastiske jordemødre på Hvidovre Hospital. I er ægte superhelte og gjorde hele oplevelsen uforglemmelig. Også tak til min fantastisk mand, som har heppet på mig de sidste 9 måneder og har hjulpet mig igennem den vildeste uge nogensinde. Ja, jeg er kun blevet mere forelsket i dig', skriver hun.

Se også: Laudrups datter er blevet gift

Rebecca Laudrup og Frederik Svejborg, da de sidste år blev gift i kirken på slottet Holckenhavn syd for Nyborg. Privatfoto
Rebecca Laudrup og Frederik Svejborg, da de sidste år blev gift i kirken på slottet Holckenhavn syd for Nyborg. Privatfoto

Rebecca oplyser, at datteren kom til verden i går morges lidt efter klokken ni, og at hun og faren nu naturligt nok er en anelse trætte.

'I går d. 3 maj, 09.18 kom vores lille prinsesse til verden - og hun har blæst vores verden omkuld!', skriver Rebecca og tilføjer:

'Vi er lidt trætte, men vi bobler af ren kærlighed over dig'.

Rebecca Laudrup og Frederik Svejborg blev 6. april 2019 gift efter tre års forhold. Og nu kan parret altså glæde sig over endnu et medlem i familien.

Ekstra Bladet arbejder på en kommentar fra Rebecca Laudrup.

Rebecca Laudrup er uddannet stylist og arbejder som blogger og influencer. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Rebecca Laudrup er uddannet stylist og arbejder som blogger og influencer. Foto: Birgitte Carol Heiberg