Fandt kærligheden på jobbet: - Det kan blive sværere

Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen mødtes på jobbet. Det kan tidens debat om sexisme gøre sværere i fremtiden, frygter tv-vært

 Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen mødte hinanden under tv-optagelser. Foto: Anthon Unger
 Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen mødte hinanden under tv-optagelser. Foto: Anthon Unger

Siden Sofie Linde under optagelserne af Zulu Comedy Awards prikkede hul på bylden, er det væltet frem med sager om sexisme og krænkelser.

Chokerende beretninger er dukket op og har efterladt både mænd og kvinder i noget af et vaacum og virvar. For hvor går grænsen for tonen på arbejdspladsen? Hvad må man sige? Må man give en kompliment? Og kan det overhovedet lade sig gøre at finde en kæreste på jobbet i fremtiden, hvis man ikke vil anklages for sexisme?

- Jeg kan da godt kan være bange for, om vi når dertil, siger DR-værten Mette Bluhme Rieck, der selv har mødt sin partner på jobbet.

37-årige Mette Bluhme Rieck er vært på programmer som 'Danmarks næste klassiker', 'Aftenshowet' og 'Guld på godset'.

Det var netop i 'Guld på godset', at Mette Bluhme Rieck tilbage i 2014 mødte den 12 år ældre Kasper Nielsen, der er direktør i auktionshuset Bruun Rasmussen og kendt som auktionarius i flere af DRs antik-programmer.

Mette og Kasper mødte hinanden under optagelserne til 'Guld på godset'. Foto: Bjarne Bergius Hermansen Danske kendte Ærlig DR-vært: Jeg er ikke stolt af det

-  Det kan da godt være en konsekvens af al den her snak, at det kan blive sværere at mødes på en arbejdsplads. Og jeg tror godt, at man kan stå lidt forvirret som ung mand i dag og tænke - hvad må jeg og hvad må jeg ikke. Men jeg tror også, at det gælder den anden vej - altså for unge kvinder, siger Mette Bluhme Rieck og fortsætter.

- Men så længe der er mænd og kvinder, skal man nok finde måder at mødes på, hvis man vil hinanden. Man kan jo også - lige som Kasper og jeg - mødes på arbejdspladsen - altså bare træffe hinanden der, siger hun uden at ønske at uddybe starten på deres forhold yderligere.

Mette Bluhme Rieck blev i 2018 mor til sønnen Viggo. Foto: Linda Johansen
Mette Bluhme Rieck blev i 2018 mor til sønnen Viggo. Foto: Linda Johansen

'Der ER et problem'
Mette Bluhme Rieck er selv en af de hundredvis af kvinder, der har skrevet under på støttebrevet til Sofie Linde.

- Der ER et problem med sexisme. Der er nogle ting der ikke er, som de skal være. Jeg har selv skrevet under, og det gjorde jeg ikke fordi jeg selv har oplevet noget, men fordi at når jeg læser beretninger, så er der ikke én af dem, der undrer mig. Uanset hvor grove de er, så tænker jeg ikke, at det kan ikke passe. Det siger mig, at jeg har set det. Set kulturen. Ikke at jeg har set noget konkret, men jeg ved, at det er sket, siger hun.

Mette Bluhme Rieck, yderst til venstre, skal være mor for første gang. Foto: DR Danske kendte Havde du lagt mærke til det? DR-vært afslører stor nyhed

Selvom Mette Bluhme Rieck ikke har oplevet noget direkte krænkende, så har hun alligevel følt, at der er blevet gjort forskel på mænd og kvinder.

- Jeg kom til at tale med en veninde den anden dag. Vi har altid fået at vide, at vi skulle få børn, mens vi var studerende, for ellers ville vi ikke få et job. Vi har ikke sat spørgsmålstegn ved det. Sådan var det bare. Det har været hverdagen og det skal der ændres på, siger hun og understreger, at det på ingen måde var et problem for hende, da hun i 2018 blev mor for første gang.

Mette Bluhme Rieck er blevet mor til en lille dreng. Foto: Flemming Jeppsen Danske kendte DR-vært mor efter 'knap så rar fødsel'