Fem måneder efter Larsens død: Nu går hans manager solo

I mange år var han manager og guitarist for nationalskjalden Kim Larsen. Nu går Jørn 'Ørn' Jeppesen solo

Jørn 'Ørn' Jeppesen var Kim Larsens manager fra 2001 til hans død. Foto: Joachim Ladefoged
Jørn 'Ørn' Jeppesen var Kim Larsens manager fra 2001 til hans død. Foto: Joachim Ladefoged

Kim Larsens mangeårige rådgiver og manager Jørn Jeppesen springer nu ud som solist med singlen 'Aldrig Gå Alene'. Det oplyser han i en pressemeddelelse.

Det var ikke kun Kim Larsen, som Jørn Jeppesen har været rådgiver for. Også Anne Linnet, Annisette og Magtens Korridorer har været under hans vejledning.

Trods stor musikalsk interesse har Jørn Jeppesen ikke arbejdet som professionel musiker, før han for fem år siden blev en del af Kim Larsens orkester Kjukken som guitarist. Det vækkede hans lyst til også selv at skrive og indspille musik.

- Jeg kunne mærke, at det gjorde mig godt, og at det var vigtigt for mig at lave musik. Jeg havde ligesom siddet på den anden side af skrivebordet i nok år. Måske at jeg er for gammel til at starte som artist i branchen, men det er der ikke noget at gøre ved, jeg bliver nødt til at gøre det, siger han til Ekstra Bladet.

Lærte meget af Kim
Som makkere havde Kim Larsen og Jørn 'Ørn' Jørgensen ofte en praktisk tilgang til kunsten. Alligevel betød Kim Larsen meget for Jørn 'Ørn' Jeppesen både menneskeligt og musikalsk.

- Selvom vi blev tætte, kom jeg aldrig væk fra at kunne se, hvor imponerende han var i sit arbejde og det han skabte. Jeg har lært noget om disciplin i det kunstneriske arbejde af ham. Så han har betydet meget for mig. På alle måder.

- Hvad tror du, at Kim Larsen ville have sagt, til at du gik solo?

- Jeg ved det faktisk ikke, men vi spillede meget musik sammen de sidste fem år, også privat. Så jeg tror, han ville være glad for det. Det tror jeg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kim Larsen og Jørn 'Ørn' Jeppesen var både venner og kollegaer i mange år. Foto: Martin Kurt Haglund
Kim Larsen og Jørn 'Ørn' Jeppesen var både venner og kollegaer i mange år. Foto: Martin Kurt Haglund

Skulle fylde mit liv ud
Selvom Jørn 'Ørn' Jeppesens lyst til at gå solo har været under opsejling i mange år, medgiver han, at Kim Larsens død har haft en betydning for, at det netop sker nu.

- Efter der skete det forfærdelige med Kim, som der gjorde, så skulle jeg jo fylde mit liv ud med noget. Her søgte jeg naturligt hen til musikken. Så på en eller anden måde hænger det sammen, fortæller han.

Jørn Jeppesen er i mange år gået under kælenavnet Jørn 'Ørn', men i forbindelse med sin nye single bruger han kunsternavnet JEPPESEN.

Kim Larsen sagde farvel til livet rigere end nogensinde. Foto: Jeppe Bøje Nielsen Kendte Arven efter Kim Larsen: Så meget bliver der til konen og børnene

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kim Larsen døde 30 september 2018. Foto: Per Lange
Kim Larsen døde 30 september 2018. Foto: Per Lange

Var nær ven med Larsen
Det var Jørn Jeppesen, der i september 2018 udsendte pressemeddelelsen om Kim Larsens bortgang.

Dengang skrev han blandt andet et rørende opslag på Facebook, hvor han hyldede sin gode ven, der kun blev 72 år.

'Forleden ringede du til mig og med din velkendte, powerfulde stemme indledte du samtalen med: 'Hej Ørno. Det er Larsen fra vanviddet på sygehuset. Jeg har lige sagt til Liselotte, at min impresario sgu da ikke er så dum, at han bruger tre timer på at købe et ur'. Og så fulgte én af vores uendeligt mange telefonsamtaler, som for udenforstående må have lydt kaotisk og uden mål og med. Men det var det ikke. Vi talte samme sprog. Vi forstod hinanden virkeligt godt. Ofte med abrupte sætninger, højlydte og mange grin, råben og skrigen i munden på hinanden, en masse citater og one-liners', skrev han blandt andet.

I sit opslag beskrev han også sit forhold til Kim Larsen, som syntes, at det lød for smart at have en manager og derfor hellere ville kalde Jeppesen for impresario.

Jørn 'Ørn' Jeppesen begyndte som Kim Larsens manager i januar 2001.

Foto: Jens Dige, Peer Pedersen og Jens Dige Kendte Tillykke med dagen, Larsen: Sandheden bag gavflabens største hits

Erik Clausens næste film skal handle om ensomhed og det gode (og ikke mindst dårlige) familieliv. Foto: Olivia Loftlund Kendte Efter Kim Larsens død: Erik Clausen bryder tavsheden

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere