Festkonge dømt: Delte sex-video

Det var ikke fest og farver, da Patrick Peitzsch blev idømt 60 dages fængsel for at dele en fræk video

Patrick Peitzsch driver i dag natklubben Rumors. Tidligere stod han bag  natklubberne Panama Club og Jupiter. Foto: Privat
Patrick Peitzsch driver i dag natklubben Rumors. Tidligere stod han bag natklubberne Panama Club og Jupiter. Foto: Privat

Det gik ikke som håbet for natklub-kongen Patrick Peitzsch.

Tidligere i dag faldt hammeren, og den 29-årige festmager blev idømt 60 dages ubetinget fængsel for at have delt en sex-video på Snapchat.

Se også: Natklub-konge indrømmer: Delte sexvideo uden samtykke

Patrick Peitzsch, der ikke var til stede i Københavns Byret, ankede omgående dommen, da han blev oplyst herom.

Mildere straf
I en mail til Ekstra Bladet skriver han, at dommen er uforholdsmæssig stor.

’Jeg anker dommen, og så må vi afvente udfaldet i landsretten - jeg både håber på og forventer en mildere dom, da dagens dom er for hårdt takseret’, skriver han.

Se også: Dansk natklub i pinlig brøler: - Det er dybt beklageligt

Patrick Peitzsch var tiltalt for at have krænket to personer ved at dele en censureret video af de to have sex på et toilet på natklubben LALA i Aalborg oktober i 2017.

Det var en fejl
Sagen er en tilståelsessag, og Peitzsch hævder, at han ved en fejl delte videoen over for samtlige af sine 3000 følgere på sin Snapchat-konto.

Da han blev gjort opmærksom på, at de tusindvis følgere kunne se den, slettede han den.

Ekstra Bladet har modtaget mange henvendelser fra læsere, der har set videoen. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 4. sep. 2016 - kl. 10:55 Kontroversiel natklubejer deler sex-video med Nikita Klæstrup

Patrick Peitzsch bedyrede i retten i sidste uge, at det oprindeligt var meningen, at videoen skulle sendes til en håndfuld venner.

'Jeg har aldrig haft onde intentioner, og snap-videoen var grundigt censureret med store emojis, så man hverken kunne se ansigter, kønsdele eller lignende', skriver han.

Ingen erfaring
Patrick Peitzsch, der i dag driver natklubben Rumors i København, tog ikke imod en beskikket advokat forud for retssagen.

Når den kommer for landsret, hyrer han sin egen advokat.

Se også: Kendt festkonge: Slut med stoffer

’Jeg valgte at gå i retten og tage min straf med oprejst pande, hvilket jeg må erkende var en fejl’.

’Jeg har jo ingen juridisk erfaring, så jeg skal naturligvis have en advokat ved min side, og det vil jeg også have i landsretten’, skriver han.

Skærm

Mest læste i flash!