Fie har spiseforstyrrelse: Svært at kaste op på 'Paradise Hotel'

Umuligt at kaste op, når kameraer overvåger én hele døgnet: 'Paradise'-deltageren fortæller hudløst ærligt om sin spiseforstyrrelse

Fie Laursen havde kastet op lige inden, hun tjekkede ind på 'Paradise Hotel'. (Foto: TV3)
Fie Laursen havde kastet op lige inden, hun tjekkede ind på 'Paradise Hotel'. (Foto: TV3)

For nylig lagde 18-årige Fie Laursen et billede på sin Instagram, hvor hun glædede sig over at have taget fem kilo på. Under billedet havde hun skrevet: 'Jeg vælger sund'.

For de fleste unge piger er fem kilo ekstra på badevægten lig med en øjeblikkelig diæt og et medlemsskab i et fitness center, men for Fie Laursen var det en sejr. De seneste fire-fem år har hun nemlig kæmpet med anoreksi med bulimi-tendenser, som er en spiseforstyrrelse, hvor man sulter sig selv og kaster op efter at have spist.

Ville være tynd for Andreas
Fies spiseforstyrrelse startede paradoksalt nok med, at hun blev populær efter at være blevet mobbet i en lang årrække.

- Efter mobning ud af fire skoler i min by, startede jeg på Skolen på Islands Brygge, og folk tog endelig godt imod mig, fortæller Fie og fortsætter:

- Jeg blev pludseligt populær og med det, ville jeg også have fyren, jeg havde et crush på. Jeg havde altid været usikker på min krop, og vidste at hvis jeg ikke spiste, ville jeg få selvtillid.

- Jeg var så forelsket i ham, Andreas, og endte også med at få ham. Han var min motivation til at holde mig fra mad, fordi jeg ville være tynd for ham, fortæller Fie åbenhjertigt.

45 kilo og den flotteste krop
- Jeg var på min laveste vægt, omkring 45 kg og alle sagde altid, jeg havde den flotteste krop, og jeg kunne blive model, siger Fie, der er en af Danmarks største bloggere og tit poserer i det tøj, som hun skriver om. 

Se også: Mobbeoffer blev model

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her vejer 15-årige Fie 45 kilo. (Foto: Miinto.dk)
Her vejer 15-årige Fie 45 kilo. (Foto: Miinto.dk)

Paradise Hotel - 6. mar. 2015 - kl. 10:59 Fra mobbeoffer til kendisblogger: Så meget tjener Fie Laursen

Fie kom for første gang på skærmen i et TV-indslag i Aftenshowet 2012, hvor hun fortalte om det at være et offer for grov mobning på internettet. Efterfølgende åbnede hun sin blog med mere end en million sidevisninger om måneden, og hun var det eneste 'kendte' ansigt under årets 'Paradise Hotel'. Et ophold som bød på massiv eksponering, og hvor det også var svært at skjule bulimien, eftersom deltagerne bliver filmet døgnet rundt.

Måtte ikke tabe mig mere
- Før afrejsen var der møder, og TV3 sendte mig til psykolog et par gange for at sikre, jeg var klar. De fortalte, jeg ikke måtte tabe mig mere, og jeg var perfekt, som jeg var, siger Fie, der dog ikke var klar til tv-optagelserne i Mexico i vinter.

- Inderst inde var jeg knust, men jeg ville afsted og have oplevelsen, så jeg kørte et smil på og fremstod klar, selvom jeg inderst inde godt vidste, jeg ikke var.

Kastede op før 'Paradise Hotel'
- Min mor var bekymret for min afrejse, men jeg ville afsted og endte med af tage afsted. Jeg havde et par dage på et hotel inden min indtjekning, hvor jeg boede med en, der arbejdede for programmet. Jeg pressede mad i mig, men endte med at gå op og kaste op efter, og det skræmte mig helt vildt, fordi jeg vidste, jeg skulle tjekke ind på hotellet med kameraer overalt, fortæller Fie, der brugte tricks for at skjule sin spiseforstyrrelse på hotellet.

- Det var svært at spise på 'Paradise Hotel'. Fordi jeg vidste, jeg ikke kunne kaste op på grund af kameraerne, så jeg spiste bare meget lidt.

- Jeg snakkede aldrig under maden. Som man også ser på TV, sidder jeg bare og kigger rundt, siger Fie, der var tydeligt utilpas under de tre daglige fællesspisninger på hotellet.

Pressede maden i mig
- Min veninde skrev allerede efter de første afsnit, at jeg så knust ud under maden. Mange af mine følgere skrev også, de bemærkede mine udtryk under maden, og det var hårdt selv at se, fordi jeg sad med den dårligste følelse i kroppen. Jeg var god til at presse maden i mig, men til sidst kunne jeg ikke mere, og jeg gav op, siger Fie og genkalder situationen:

- Jeg brød sammen i tårer, lå og græd i sengen midt på dagen, og både Philip ('Paradise-deltager, red.) og en fra produktionen kom ned til mig. Men jeg kunne ikke forklare, hvad der egentligt skete i mine tanker, så jeg sagde, jeg havde hjemve.

- Jeg græd længe og husker telefonen på værelset ringede. Det var produktionen, som sagde, jeg skulle gå op til aftensmaden. Det var tydeligt at se, jeg havde grædt, og jeg kæmpede for at holde tårerne inde. Alle gæsterne kiggede på mig, og jeg husker Christel ('Paradise-deltager, red.) var ved siden af mig, og hun spurgte, om jeg var okay.

- Jeg sagde: 'ja, bare hjemve'. Men inderst inde gjorde mit hjerte så ondt, og jeg ville bare ned og græde ud. Produktionen var så søde, og jeg endte også med at forlade bordet. Jeg sad også og snakkede med en kvinde fra produktionen længe, og de var meget støttende. Selvom jeg løj og sagde det var hjemve, var det dejligt med omsorg og kram, fortæller Fie om situationen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet er taget en måned efter, at Fie stoppede på Islands Brygge Skole for at være hjemme og blive rask. (Privatfoto)
Billedet er taget en måned efter, at Fie stoppede på Islands Brygge Skole for at være hjemme og blive rask. (Privatfoto)

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

Manipulerer folk
Men det er ikke fremmed for Fie at lyve om sin spiseforstyrrelse.

- Når jeg har spist ude, har jeg altid spist langsomt og kastet op efter.

- Efter mange år med et spiseforstyrret 'mind set' har jeg lært, hvem jeg kan manipulere let, hvem der går op i, om jeg spiser, og hvem der ikke gør. De mennesker, jeg har set i mine slemme perioder, har været folk, jeg kan manipulere og er ligeglade med, om jeg spiser, og så skubbede jeg de rigtige venner væk. Min bedsteveninde Natasja, har jeg kastet op foran, og hun har set mig mere sårbar end nogen anden veninde. Så derfor skubbede jeg hende væk i over en måned, og selv om hun skrev hele tiden, ignorerede jeg hende, fordi jeg vidste, hun ville stoppe mig, siger Fie, der nu har gjort et forsøg på at ændre sin tankegang.

Daglig inspiration til at sulte
- Jeg har unfollowet alle 'Ana accounts' (billeder af tynde piger, red.) på Instagram, så jeg ikke modtager daglig inspiration til at sulte. Nu følger jeg piger, der er i behandling og poster positive billeder med mad og træning, siger Fie og giver et råd til andre piger eller drenge, der måtte stå i samme situation:

- For at overkomme sin spiseforstyrrelse skal man lære at forstå, hvorfor man har brug for mad og lære at forstå konsekvenserne. Det har jeg lært. Og selv om det er hårdt, så presser jeg mig selv, fordi jeg har forstået alvoren og også forstået mit liv er bedre med mad i kroppen. Nu har jeg energi og kan leve min ungdom. Danse hele natten, rejse, grine, date fyre, arbejde og være sammen med mine venner, fortæller Fie, der i øjeblikket er i USA, hvor hun arbejder på sin musik og er i kontakt med et stort pladeselskab.

Føler mig ikke smuk
Men selv om Fie er glad i øjeblikket, så er det svært at tage på for en pige med spiseforstyrrelse.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg følte mig smuk. Jeg føler, jeg ødelægger det, jeg har arbejdet hårdt for, men jeg kæmper videre og vil ikke tilbage. Jeg vil ikke græde hver dag, skændes med min mor om mad og miste mit liv. Jeg vil være glad og opnå mine drømme, og det er min motivation lige nu, siger Fie modigt.

Kan ikke klare at se flere kilo på vægten
- Jeg ved nu, jeg har taget fem kilo på og har valgt at holde mig fra vægte nu. Jeg kan ikke klare at se flere kilo på vægten, så det er sundest for mig ikke at kigge mere. Jeg er ved at miste mit thigh gap (eftertragtet mellemrum mellem lårene, red.), tydelige kraveben, skuldre og hofter, og det føles forfærdeligt, men jeg prøver bare at fokusere på de mennesker omkring mig, der fortæller mig, jeg er smukkere nu.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fie i USA efter hun har taget fem kilo på. (Privatfoto)
Fie i USA efter hun har taget fem kilo på. (Privatfoto)

Mor med på sidelinjen
Fie får hjælp i USA til at fastholde sin vægtøgning.

- Jeg er stadig kræsen, men jeg får meget varieret mad i kroppen. Jeg spiser fire måltider om dagen, og her i Los Angeles bor jeg lige nu hos min veninde og hendes familie. Min mor snakker hver dag med min venindes mor om mig, mine måltider, og hendes mor hjælper ved at sørge for, jeg får spist, siger Fie, der dog allerede har gjort skade på sin krop.

- I et års tid har jeg holdt mig fra min tandlæge, fordi jeg begyndte at kaste op, og jeg vidste, hvad konsekvenserne var. Jeg drak over en liter Pepsi Max og kastede op hver dag, og jeg vidste godt, at det kunne blive tydeligt på mine tænder, så derfor undgik jeg tandlægen.

- Jeg fik et problem med en visdomstand for en måned siden og måtte til tandlægen. De så med det samme skader på mine tænder, og de lavede et tjek med røntgenbilleder osv. Efter en uge kom jeg til møde hos dem, og jeg vidste bare, det ville være slemt. Kort sagt, så skal jeg betale omkring 30.000 kroner for at få lavet mine tænder, siger Fie, der har fået skaderne på grund af det massive cola-forbrug og de mange opkastninger.

- Jeg brød grædende sammen i min mors arme, da jeg kom hjem. Hun sagde, vi måtte tage dette som en øjenåbner og kæmpe sammen. Jeg har valgt at tage ansvar og sagt til mine forældre, jeg selv betaler de 30.000 kroner, og jeg ikke vil tage imod deres penge. Jeg har selv ødelagt mine tænder, og derfor vil jeg selv tage ansvar for situationen, siger Fie beslutsomt.

Ekstra Bladets flash!-redaktion er på Facebook. Klik HER, tryk 'like' og følg med i de seneste nyheder om kendte, kongelige, musik, tv og film.

Her er Fie under en ferie til Portugal for en måned siden. Her var hun lige begyndt at spise. (Privatfoto)
Her er Fie under en ferie til Portugal for en måned siden. Her var hun lige begyndt at spise. (Privatfoto)
 

1 af 3 - Usikkerheden om min krop vil altid være der, og når jeg nu får kommentarer online, er det svært for mig ikke at falde i, siger Fie, der er begyndt at tage på og er på rette spor. (Privatfoto)
2 af 3 Fie var med i årets 'Paradise Hotel'. (Foto: TV3)
3 af 3 Fie Laursen havde kastet op lige inden, hun tjekkede ind på 'Paradise Hotel'. (Foto: TV3)