Fie Laursen brød sammen efter mobning

Paradisoen og bloggeren blev ulykkelig efter hårde ord på Instagram

Fie Laursen har tidligere prøvet at hendes familie blev tilsvinet på sociale medier. Hør hende fortælle om det her.

Paradisoen Fie Laursen nyder for det meste livet i Los Angeles.

Men forleden stod humøret i skærende kontrast til solbeskinnede Californien, beretter hun på sin blog.

Efter at hun har overvundet sine spiseforstyrrelser, var hun på vej tilbage til normale tilstande. Men ondskabsfulde mennesker på de sociale medier fik hende forleden ned med nakken.

'Jeg sad i bilen efter fotoshoot med Daphne og efter vi havde sat fotografen af, brød jeg sammen i tårer som aldrig før og måtte forklare, det var pga. folk på Instagram diskuterede om, hvor tyk jeg var blevet i ansigtet og folk taggede deres veninder og gjorde grin med mig. Jeg hev træningstøjet frem og løb en time, med stop hvor jeg satte mig og græd', skriver hun på sin blog.

Danske kendte - 28. aug. 2015 - kl. 17:50 Fie Laursen dater Hollywood-kendis

Her fortæller hun også, at hendes bulimi havde frygtelige konsekvenser for hendes mund.

'Det er min første uge tilbage i Los Angeles, jeg er kommet igennem min spiseforstyrrelse, har fået lavet mine ødelagte bullimitænder, spiser normalt og er lykkelig', skriver hun.

Fie er stadig slank, men der er heldigvis blevet mere af den populære blogger i forbindelse med, hun nu spiser sundere og holder maden i sig. (Foto: Anja Ekstrøm) Danske kendte - 13. aug. 2015 - kl. 15:52 Fie Laursen: Jeg har selvtillid igen

Hun har dog opdaget, at det er problematisk at opholde sig i Los Angeles, når man gerne vil kæmpe sig ud af bulimi.

'Alle, både piger og drenge, er fokuseret på mad, kalorier og træning her. Det er næsten uhyggeligt. Når jeg står i køen til at bestille mad, hører jeg piger sige 'Hvor mange kalorier er der i det?', jeg ser veninder sluge slankepiller, klage over de har spist og anoreksi-tynde piger, der løber igennem gaderne med angst i deres øjne og ingen luft tilbage inden i', beretter hun.

Efter at hun selv var brudt sammen ovenpå mobberiet på Instagram, røg hun først ned i et sort hul.

Danske kendte - 10. aug. 2015 - kl. 15:46 Fie Laursen afslører: Jeg skal snart være mor

'Da jeg kom nægtede jeg mad i et par timer, hørte depressiv Ana-musik og lukkede mig sammen. Daphnes mor satte sig ud til mig i haven og vi begyndte at snakke om alt imellem himmel og jord og det slog mig: 'Hvad har jeg gang i?'. Vil jeg tilbage til at være ulykkelig, skubbe alle væk og sætte mit liv på pause for kontrol over mad? NEJ! Ja, jeg er rask – Men FUCK, hvor er det bare hårdt at bo i byen af spiseforstyrrelser og perfektion. Jeg vil gøre ALT for at kæmpe imod alt denne sygdom, ikke falde tilbage og få folks tanker vendt på hvor forkert det er. Nu har vi lige spist og sådan skal det fortsætte. Denne by er fyldt med ødelagte sjæle', skriver Fie Laursen.

Du kan følge hendes blog her.