Fie Laursen med i vildt knaldeprogram

Den flamboyante kendis-blogger vender tilbage til skærmen, når 'Ex on the Beach' får premiere 17. marts

Det er ikke kedeligt, hvad Fie Laursen har tænkt sig at gøre i programmet. Hør, hvad det er, her. Video: Lars Sejr

Ekstra Bladet kan nu løfte sløret for, at den 22-årige realitystjerne Fie Laursen bliver en del af den nye sæson af det sexglade program 'Ex on the Beach', der får premiere 17. marts.

Fie Laursen er ikke en del af startcastet, men vil komme ind senere som ekskæreste til en af programmets andre deltagere.

- Jeg synes, det er et vildt fedt koncept, fordi der ikke er noget taktik. Det hele kører på følelser og personlige relationer. Det er fedt, at jeg ikke skal gå og stresse over taktik og grupper. Det er bare en fest, siger Fie Laursen til Ekstra Bladet.

Se også: Realitystjerne på krykker: Skal have hjælp til alt

Med sin deltagelse skifter hun samtidig TV3 ud med Discovery Networks, der står bag blandt andre Kanal 4 og Kanal 5.

Fie Laursen viste brysterne frem, da Ekstra Bladet mødte hende i Mauritius. Foto: Anthon Unger
Fie Laursen viste brysterne frem, da Ekstra Bladet mødte hende i Mauritius. Foto: Anthon Unger

Har betalt kassen
Det har dog ikke været billigt at få Fie Laursen et par uger til Mauritius, afslører hun.

- Jeg har fået mange penge for det. Jeg har aldrig fået så mange penge for at deltage i et program, men jeg må ikke sige hvor meget.

- Er vi over eller under 25.000 kroner?

- Haha, over. Jeg kan ikke sige mere end det.

Se også: Tv-vært scorer ny model

Fie Laursen er atter tilbage i Danmark efter turen til Mauritius. Her var hun forleden til rød løber på filmen 'Selvhenter'. Foto: Mogens Flindt
Fie Laursen er atter tilbage i Danmark efter turen til Mauritius. Her var hun forleden til rød løber på filmen 'Selvhenter'. Foto: Mogens Flindt

Løj ikke
Fie Laursen fortalte sine mange følgere i januar, at hun ville tage en pause fra de sociale medier for at fokusere på sin næste bog. I virkeligheden drog hun afsted mod Mauritius for at deltage i programmet.

Hun afviser dog, at hun har løjet over for sine følgere.

- Jeg har faktisk skrevet min bog færdig, for de gav mig en lille ferie inden, så det var faktisk ikke engang løgn. Jeg har skrevet min bog færdig hernede, men jeg manglede også kun ét kapitel, forklarer hun.

Sean Bornkessels eks-kæreste Klara Montes tjekker ind på 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - 18. feb. 2019 - kl. 21:46 Kæmpe skandale i realityland: Nu tjekker eks'en ind

Fie Laursen har efterhånden deltaget i et hav af realityprogrammer - blandt andet har hun to gange været deltager i 'Paradise Hotel'. Hun mener dog, at omgivelserne i Kanal 4-programmet er mere luksuriøse.

- Det her slår Mexico. Jeg sagde ja, fordi jeg gerne ville have den pause, jeg har brug for. Jeg ser det som et luksus-Sunny Beach med kamera. For at være ærlig var det ferien, der lokkede mig, men det er også sjovt at lave tv, griner hun.

Overgår sidste sæson
I 'Ex on the Beach' er det en del af konceptet, at ekskærester løbende kommer og banker på døren for at blive en del af programmet. Det giver gnidninger ekskæresterne imellem, og Fie Laursen har da også en særlig i tankerne, som hun håber bliver hjemme.

- Jeg frygter, at min seneste ekskæreste kommer ind. Det var ikke et offentligt forhold, så I kender ham ikke. Han hedder Alexander, og han siger, at han ikke kunne finde på at lave tv, men jeg er bange for, at han får et højt nok løntilbud til, at han kommer ind og fucker med mig. Vi var sammen i tre-fire måneder, efter det sluttede med Frederik (Valeur, red.), siger hun.

Cecilie Digemose er med i den nye sæson af 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - 19. feb. 2019 - kl. 06:07 Ny 'Paradise'-babe: Jeg er biseksuel

Siden hjemkomsten fra Mauritius har Fie Laursen fundet kærligheden i 23-årige Frederik Skovbjerg.

'Ex on the Beach' vises på Kanal 4 og Dplay fra 17. marts.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere