Fie Laursen og eksen gik baby-amok: Måske er jeg gravid

Reality-personligheden, der for nylig er blevet single efter bruddet med kæresten Benjamin, ved ikke, om hun er gravid

Mens parret stadig var sammen lavede de denne video, hvor de svarer på spørgsmål fra Fie Laursens mange følgere

- Jeg håber ikke på en graviditet, selvom det var min store drøm, og vi kæmpede for det, efter vi mistede vores barn i en spontan abort.

Sådan skriver den tidligere Paradise Hotel-deltager Fie Laursen på sin blog.

For et par dage bekræftede hun sønderknust over for Ekstra Bladet, at hun og kæresten, Benjamin Vestergaard, var gået fra hinanden.

Fie Laursen nåede at lægge store planer med Benjamin, mens de var sammen. (Foto: Anja Ekstrøm) Danske kendte - 15. mar. 2016 - kl. 10:11 Fies forfærdelige dage: Fra fællesøkonomi til tårevædet farvel

Fie Laursen: Vi gik baby-amok
Parret havde netop lejet et stort hus og forsøgte at blive forældre. Og nu fortæller Fie Laursen, at hun ikke ved, om hun er gravid.

- På min sidste ægløsning gik vi jo baby-amok, og det ville undre mig, hvis jeg ikke var blevet befrugtet, skriver hun på bloggen.

Her skriver hun samtidig, at hun først om en uge kan teste, om hun er gravid, og at hun derfor tæller dage.

Fie Laursen er knust over at forholdet er slut (Foto: Privat) Danske kendte - 14. mar. 2016 - kl. 13:49 Fie Laursen og kæresten går fra hinanden

'Jeg ville aldrig få en abort'
- Hvad vil jeg gøre, hvis jeg er gravid? Jeg ville aldrig få en abort, det kan jeg ikke byde et barn… Så ville jeg tage barnet til mig og skabe så godt et liv for barnet og håbe på samarbejde, for det er trods alt stadig et godt menneske, som er far, skriver hun.

Fie Laursen har tidligere skrevet om det pludselige brud, der skete, fordi en person, hun holdt meget af, kom imellem dem. Hun har ikke uddybet årsagen til, at de gik fra hinanden.

Et billede, Fie laursen selv lagde ud i forbindelse med bruddet (Privatfoto).
Et billede, Fie laursen selv lagde ud i forbindelse med bruddet (Privatfoto).

Ekstra Bladet har uden held forsøg at få en kommentar fra Fie Laursen.

Her laver Fie Laursen en prank, hvor hun fortæller, at hun er gravid. Se, hvordan det går. 

Fie og Benjamin annoncerede i sidste uge, at de skulle flytte ind i denne villa. De ville ikke ud med, hvor den lå, da Fie Laursen gerne ville leve lidt mere i skjul fra en stalker.