Fie Laursen politianmeldt for bedrageri

Fie Laursen er blevet politianmeldt, efter en 13-årig pige ikke har modtaget en vare, hun købte igennem den populære bloggers salgsside på Instagram for over to måneder siden

Tilbage i 2016 indrømmede Fie Laursen, at hun havde løjet om mange bedrifter. Se det her

Da Mads Westens 13-årige datter for to måneder siden bestilte en brugt denim-jakke gennem Fie Laursens salgsprofil på Instagram, der går under navnet 'salebyfie', var det med julelys i øjnene.

Men den 13-årige pige blev slemt skuffet. Hun måtte nemlig se langt efter sin jakke, der aldrig dukkede op på matriklen i Holbæk.

Det gjorde de 140 kroner, hun har givet for den og betalt Fie Laursen via MobilePay, heller ikke.

Den manglende vare fik Mads Westen og hans kone til at reagere. De har ifølge eget udsagn flere gange taget kontakt til Fie Laursen og spurgt, hvor varen bliver af og krævet pengene tilbage.

Men ifølge dem stoppede al kontakt til Fie Laursen, så snart pengene for jakken var blevet overført

Maja Bebe er kendt for sin flotte krop, og hun viste glædeligt sin nye kavalergang frem til Reality Awards 2018. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 12. jun. 2018 - kl. 22:05 Dansk babe ærgrer sig: Nye bryster er ikke store nok

- Min datter og Fie havde aftalt at handle 10. juni, og Fie sagde, at der ville gå et par dage, før varen blev leveret. Men da vi stadig ikke havde set noget til varen 20. juni, så begyndte vi at undre os. Derfor skrev vi til hende privat på Facebook, hvor min datter har haft kontakt til hende i forbindelse med salget, men hun svarede slet ikke, siger Mads Westen til Ekstra Bladet.

Mads Westen har indgivet en politianmeldelse på sin datters vegne. Foto: Privatfoto
Mads Westen har indgivet en politianmeldelse på sin datters vegne. Foto: Privatfoto
 

Kontakter flere steder
Ifølge Mads Westen kontakter både han, konen og datteren hende herefter på alle mulige platforme, uden held.

- Vi skriver til hende flere gange over Facebook, på hendes blog og på opslag, som hun har lagt op på de sociale medier. Men vi får ingen respons overhovedet. Nu er det jo to måneder siden, at min datter betalte for varen, og vi har stadig ikke hørt et eneste ord, selvom vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at få kontakt til hende.

Herunder kan du se samtalen mellem Fie Laursen og Mads Westens datter:

Her ses det, at de to parter aftaler at handle. Foto: Privatfoto
Her ses det, at de to parter aftaler at handle. Foto: Privatfoto
 

 

Mads Westens datter bekræfter, at pengene er sendt, men hun får ikke svar fra Fie Laursen. Foto: Privatfoto
Mads Westens datter bekræfter, at pengene er sendt, men hun får ikke svar fra Fie Laursen. Foto: Privatfoto

Mads Westens datter rykker flere gange Fie Laursen på en meget venlig måde, men der kommer fortsat ikke noget svar fra Fie Laursen. Foto: Privatfoto
Mads Westens datter rykker flere gange Fie Laursen på en meget venlig måde, men der kommer fortsat ikke noget svar fra Fie Laursen. Foto: Privatfoto

Her ses det, at den 13-årige pige overfører penge til Fie Laursen, der kalder sig Gangsta Queen. Fie Laursens nummer er sløret, men Ekstra Bladet kan konstatere, at pengene er blevet overført til en Mobilepay-konto, der tilhører Fie Laursen. Foto: Privatfoto
Her ses det, at den 13-årige pige overfører penge til Fie Laursen, der kalder sig Gangsta Queen. Fie Laursens nummer er sløret, men Ekstra Bladet kan konstatere, at pengene er blevet overført til en Mobilepay-konto, der tilhører Fie Laursen. Foto: Privatfoto

Den manglende respons har fået Mads Westen til at politianmelde Fie Laursen for bedrageri på vegne af sin datter.

- Da vi stadig ikke hører noget, beslutter vi os for at gå på Facebook og lave et opslag, hvor vi giver Fie Laursen 24 timer til at betale varen tilbage. Her 'tagger' vi hende, og det er et sidste desperat forsøg, men da vi så stadig ikke hører noget, så vælger vi at politianmelde hende. Vi så simpelthen ikke nogen anden udvej. Efter min mening er der jo tale om bedrageri.

Ifølge Mads Westen valgte han at gå til tasterne på Facebook for at advare andre om at handle med Fie Laursen, som mange unge piger ser op til.

- Jeg vil jo gerne sende en advarsel til andre, så de eller deres datter ikke ender i samme situation, som vi er i nu, lyder det fra Mads Westen.

Herunder kan du se Facebook-opslaget:

Se også: Dansk kendis er blevet single: 'Dejligt at være en fri fugl'

Ked af det og vred
Mads Westen fortæller, at hans datter stadig er meget påvirket af episoden.

- Min datter har jo været afsindigt tosset og ked af det. Hun var simpelthen så skuffet, og hun har følt sig taget i røven for at sige det lige ud. 140 kroner lyder måske ikke af meget for andre mennesker, men min datter er kun 13 år og har brugt sine lommepenge på den her jakke, og så får hun den aldrig, og heller ikke sine penge. Det er simpelthen ikke i orden, siger Mads Westen.

Men er det ikke lidt voldsomt at indgive en anmeldelse på grund af så lille et beløb?

- Det synes jeg ikke. Nu har jeg undersøgt det hele lidt efterfølgende, og jeg kan se, at vi ikke er de eneste, der føler, at vi er blevet snydt af Fie Laursen. Jeg synes ikke, det er i orden at blive snydt, uanset hvad beløbet så lyder på. Det er jo en principsag, siger han og fortsætter.

- Nu er det så op til politiet at vurdere, om det er noget, der kan blive en sag ud af. Vi har i hvert fald sendt al vores dokumentation. Hvis ikke politiet gør en sag ud af det, så overvejer vi, om vi skal lave et civilt søgsmål, lyder det fra Mads Westen.

Herunder kan du læse den anmeldelse, Mads Westen har indgivet:

Her ses politianmeldelsen. Foto: Privatfoto
Her ses politianmeldelsen. Foto: Privatfoto
 

Her ses den politianmeldelse, som Mads Westen har indgivet. Foto: Privatfoto
Her ses den politianmeldelse, som Mads Westen har indgivet. Foto: Privatfoto

Her ses den politianmeldelse, som Mads Westen har indgivet. Foto: Privatfoto
Her ses den politianmeldelse, som Mads Westen har indgivet. Foto: Privatfoto
 

Se også: Dansk kendis er blevet single: 'Vi er hvert vores sted i livet'

De kan få pengene
Da Ekstra Bladet mandag eftermiddag ringer til Fie Laursen for at forelægge hende kritikken, bliver røret smidt på.

Den populære blogger indvilliger dog i at svare på spørgsmål via sms.

Ifølge Fie Laursen har Mads Westen og datteren aldrig taget kontakt til hende.

'Det virker underligt at politianmelde nogen for bedrageri, når de aldrig selv har skrevet til mig. De er da velkomne til at kontakte mig i stedet for, så de kan få deres penge tilbage i stedet for at lave et drama ud af, at posten ikke har leveret. Det kan ske, og når det gør, så får folk deres penge tilbage', skriver Fie Laursen i en sms til Ekstra Bladet.

Se også: Dansk kendis er blevet single: 'Vi er hvert vores sted i livet'

- Men Fie, jeg har set, at I har skrevet sammen, og at du har svaret dem flere gange, inden varen var solgt, og så har du ikke svaret, efter pengene er blevet overført, og de tager kontakt flere gange og gør dig opmærksom på problemet. Kan du ikke godt se, at det er lidt mystisk?

'Så har jeg ikke set det. Jeg får 500 + beskeder om dagen. Men de er meget velkomne til at skrive til min mobil, så de kan få sendt pengene tilbage', lyder det fra Fie Laursen, der fortsætter:

'Jeg vil med glæde returnere beløbet. Det er ikke min skyld, at posten har mistet noget. Men jeg tager selvfølgelig ansvar for, at pakken ikke er modtaget. Men så må de skrive til min mobil, som ikke er spammet med beskeder'.

- Jeg kan læse på Trustpilot, at der er flere andre, der har skrevet om lignende oplevelser med din webshop, hvor de ikke modtager varen?

'Jeg tror bare, at folk er haters. På min webshop får man pakken indenfor to-tre dage, da jeg har et lager med pakkedrenge i Århus, der sender på dagen, varen bestilles. Det, de klager over, er to forskellige ting - min webshop 'byfie' og 'salebyfie', som er privat salg. Har aldrig fået nogen klager før, så folk, der skriver på Trustpilot, er tydeligvis folk, der vil ramme mit navn.

Hun afviser dermed prompte, at der skulle være tale om bedrageri.

'Som sagt er de meget velkomne til at kontakte mig', lyder det igen fra Fie Laursen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi, der bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse, og at de undersøger sagen.

Fie Laursen fortæller dog, at hun endnu ikke har hørt noget fra politiet.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen