Fie Laursens bror dømt i retten

Det er slut med at køre bil for den nye 'Paradise Hotel'-deltager

Alkohol og bilkørsel er ikke en god kombination.

Det kan 21-årige Boris Laursen, der er bror til Fie Laursen og deltager i den nye sæson af ’Paradise Hotel’, nu skrive under på.

Torsdag blev han nemlig dømt ved Retten i Hillerød for at have kørt spirituskørsel hele tre gange.

Det skriver Se og Hør.

Dommen lød på fire måneders samfundstjeneste og en bøde på 2.000 kroner. Derudover skal han betale for sagens omkostninger.

Oveni hatten blev den unge paradiso også frakendt sit kørekort i fem år med start fra 23. juni 2016.

- Du skal aldrig køre fuld, sagde Boris Laursen efterfølgende til Se og Hør.

Ifølge ugebladet fandt lovovertrædelserne sted i marts og maj sidste år. Da han blev stoppet tredje gang, havde han en promille på 1,34.

Ligesom sin søster er Boris Laursen et hit på de sociale medier. Han følges eksempelvis af intet mindre end 784.000 mennesker på Instagram.

Fie Laursen er heller ikke ubekendt med de våde varer, som du kan se i denne video fra arkivet.

Mest læste i flash!
Hent flere