Fies forfærdelige dage: Fra fællesøkonomi til tårevædet farvel

Bloggeren Fie Laursen blev i går single, da hun og kæresten Benjamin ud af det blå brød med hinanden

Det skete der, da Fie Lsuersen og kæresten slog op. (Foto: Ekstra Bladet TV)

Det var en total knust Fie Laursen, der mandag kunne fortælle Ekstra Bladets læsere, at hun og kæresten Benjamin Vestergaard er gået fra hinanden.

Fie Laursen er knust over at forholdet er slut (Foto: Privat) Danske kendte - 14. mar. 2016 - kl. 13:49 Fie Laursen og kæresten går fra hinanden

Parret fandt sammen i slutningen af 2015, og ud fra Fie Laursens blogindlæg de seneste dage, virker det som om, bruddet er sket helt ud af det blå.

Fie Laursen kalder nu 20-årige Benjamin for sin kæreste. (Privatfoto) Danske kendte - 29. dec. 2015 - kl. 15:57 Fie Laursen: Jeg har fået en kæreste

Parret havde netop lejet et kæmpe stort og ret luksuriøst hus på Sjælland og havde forsøgt at blive forældre, da kærligheden pludselig brast under en rejse til Spanien.

Danske kendte - 10. mar. 2016 - kl. 11:37 Fie flytter sammen med kæresten: Se deres kæmpe villa her

Bare fire dage før bruddet skrev Fie Laursen ellers på sin blog, hvor pjattet hun var med sin Benjamin.

'Det er første gang jeg besøger Spanien og hvor er jeg positivt overrasket. Jeg forventede selvfølgelig det var smukt, men ikke SÅ smukt. Jeg føler ikke engang at billederne viser hvor smukt det er, for det er måske noget man skal opleve i virkeligtheden. Så nyder jeg virkeligt også denne kæreste-rejse med B, selvom vi kun har været her i en dag såååå basker sommerfuglende rundt i maven og det er dejligt at give slip på daglig dagens rytme og bare nyde hinandens selvskab, uden stress. Falder sgu’ for ham her mere og mere, for hvert kys han giver mig. Vi har det så godt og jeg nyder hvert sekund', skrev hun.

fielaursen.dk afslørede en af landets mest berømte bloggere også, at hun og Benjamin havde nået at få fællesøkonomi. En glødende en af slagsen endda.

'B og jeg har gået alt for meget amok og faktisk smidt 800.000 kr. siden januar på PJAT. Det er fuldkommen dumt og selvom D’Angleterre, fancy middage og gøgl er sjovt, så er det fandme idiotisk. Vi har fået fælles økonomi og samme bankrådgiver nu, hvilket gør det lidt lettere for os nu at blive mere fornuftige… Vi har besluttet at for at skrue langt ned for pengeforbruget og give os et budget på 20.000 kr hver måned', skrev hun for få dage siden.

Danske kendte - 28. feb. 2016 - kl. 09:41 Nu taler Fie Laursens kæreste ud: Jeg er stolt

Fie Laursen tjener gode penge på sin blog og Benjamin Vestergaard skovler penge ind som YouTube-fænomenet Mr Crainer. Han har over en millioner følgere til sit Minecraft-univers.

I går var det bruddet med Benjamin, der fyldte bloggen – sammen med et lille håb om, at det kan blive de to igen.

'Det er så svært at forstå at det er sket som det er, men jeg prøver bare at være stærk og se fremad. Et lille håb i mig er at vi finder ud af det og finder sammen en dag, men det ved jeg sgu’ ikke. Det hele virker meget sikkert. Det er så uvirkeligt at vi har slået op, for vi boede sammen, levede sammen og havde alle de planer sammen og nu er han væk. Jeg kan ikke forstille mig et liv uden ham og jeg kan slet ikke forstille mig at være sammen med en anden, for jeg troede det var ham jeg skulle tilbring resten af mit liv sammen med. Jeg er så knust at det ikke kan beskrives og jeg håber bare på alt den forståelse fra jer, som muligt', skrev hun.

Dette billede, som Fie Laursen selv lagde ud i går, siger vist alt om, hvordan den unge blogger har det. (Privatfoto)
Dette billede, som Fie Laursen selv lagde ud i går, siger vist alt om, hvordan den unge blogger har det. (Privatfoto)
 

Mest læste i flash!
Hent flere