Fik sparket i 'Vild med dans': Derfor røg jeg ud

Rosa Kildahl måtte sige farvel efter blot fire omgange på dansegulvet

Se videoen, hvor Rosa fortæller, hvor hun røg ud af programmet. Video: Christian Ørtoft

Den populære bagekone er færdig i dette års udgave af 'Vild med dans', hvor en vals tog livet af den folkekære Rosa.

I de foregående programmer, hvor Rosa både har danset jive og rumba, har hun taget danskerne med storm.

Selvom den glade konditor blev stemt ud, var hun forberedt på, at det kunne ske.

- På et eller andet tidspunkt, så ville det komme. Det er rigtig stærkt felt.

Rosa indrømmer blankt, at hun nok aldrig havde vundet guldmedaljen i 'Vild med dans', og at de manglende evner på dansegulvet er årsagen til den ellers tidlige exit.

- Nogen ligger og roder i bunden, og vi har ligget i midten, lyder det ærligt fra Rosa.

Esbern og Rosa fik karakteren 16, hvilket er en del mere end Rolf Sørensen og Lars Christiansen, der begge fik en spinkel 10'er.

Se klippet øverst i artiklen, hvor Rosa bliver interviewet efter programmet

Se klippet nedenunder, hvor Esbern fortæller, hvordan Rosa er som partner

 

1 af 2 Foto: Mogens Flindt
2 af 2 Foto: Mogens Flindt