Fik sparket i 'Vild med dans': - Jeg vidste, at jeg ville være ked af det

Lucy Love måtte sige farvel i seneste afsnit af 'Vild med dans' - og det blev en følelsesladet exit

Lucy Love blev hårdt ramt, da hun røg ud af 'Vild med dans'. Video: Andreas F. R. Wentoft

Hun er rap i replikken, men da hun måtte erkende, at hun havde gjort sin sidste hæl og tå på den store dansescene, var det alligevel svært at finde ord.

Den 33-årige rapper Lucy Love nåede at stå på 'Vild med dans'-scenen ti gange, før evnerne ikke rakte længere. Stemmen var grødet, imens kameraerne rullede, og tårer begyndte at væde den ellers tilbagelænede rappers øjne.

Danske kendte - 3. nov. 2018 - kl. 06:56 Fik sparket i 'Vild med dans': - Det er virkelig underligt

Hun var dog noget mere velformuleret, da Ekstra Bladet fik fat i hende efter showet.

- Der var nogen, der skulle ryge hjem. Dem, der er tilbage, er superdygtige og har trænet hårdt. Der var kamp til stregen, og nogen skulle tage den.

Se også: Så gik den ikke længere: Ude af 'Vild med dans'

Det må være svært at skulle tale med et kamera, når følelserne bølger højt, men det tager Lucy Love med ophøjet ro.

- Det er sgu en del af pakken. Det ville være respektløst bare at gå. Jeg vidste, at jeg ville være ked af det. Sådan er det, hvis man vil det, siger hun til Ekstra Bladet.

Det blev altså et farvel til Lucy Love i kvartfinalen, mens der nu er tre resterende par i semifinalen.

Se også: Ramt af Rolf-exit: Smidt ud af 'Vild med dans'

Se Lucy Loves reaktion i videoen ovenfor.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se videoen nedenfor, og find ud af, hvorfor Lucy Love meldte sig til 'Vild med dans'.

Lucy Love meldte sig ikke til 'Vild med dans' udelukkende for at lære at danse. Video: Andreas F. R. Wentoft
 

Mest læste i flash!
Hent flere