Fire sting og hjernerystelse: Tv-kendis i ulykke

'Diamantfamilien's Thalia Pitzner er kommet alvorligt til skade, efter hun styrtede på sin hest Linus

(Fra venstre) Ophelia, Katarina, Elvira og Thalia Pitzner deler ud af glæder, sorger og udfordringer i TV2-realityserie. Foto: TV2
(Fra venstre) Ophelia, Katarina, Elvira og Thalia Pitzner deler ud af glæder, sorger og udfordringer i TV2-realityserie. Foto: TV2

Op på hesten igen.

Thalia Pitzner, der toner frem i TV2 Zulus 'Diamantfamilien', er kommet slemt til skade, efter hun er faldet på hingsten Linus.

Den 25-årige dressurrytter har mandag og tirsdag delt billeder og videoer på sin Instagram-profil af sit forslåede ansigt, efter hun blev hastet til Hillerød Hospital.

Husker det ikke
Materialet viser Thalia Pitzner medtaget i en nakkestøtte og med et blåt øje, sår på næsen og omkring munden.

'Linus og jeg styrtede i dag. Kan ikke helt huske hvad der er sket og hele processen fra ambulancen til hospitalet.. men er nu hjemme hos mor, som passer på mig de næste par dage', skriver hun.

Hun oplyser desuden, at hun har fået en hjernerystelse, at hun er plaget af smerter i hovedet, ryggen og nakken, samt at hun har fået syet fire sting i munden.

Elvira Pitzner begræder sin søsters fald på Instagram. Privatfoto
Elvira Pitzner begræder sin søsters fald på Instagram. Privatfoto

Hverken Thalia Pitzner, hendes mor, Katarina Pitzner, eller søsteren Elvira Pitzner har svaret Ekstra Bladets henvendelser.

Elvira Pitzner giver på Instagram udtryk for, at søsterens faldet naturligt har påvirket hende.

'Elsker dig @pitzner så ubehageligt at se dig sådan. Er glad for der ikke mere end det.'

Thalia Pitzners mor, Katarina, passer sin hårdt medtagede datter, indtil hun kommer sig. Foto: DR
Thalia Pitzners mor, Katarina, passer sin hårdt medtagede datter, indtil hun kommer sig. Foto: DR

Thalia Pitzners mor, Katarina Pitzner, takker for sine følgeres forståelse i kølvandet på datterens fald på Instagram.

Hun har passet og plejet sin datter siden faldet.

'Tak til alle Jer, der har skrevet søde hilsner til Thalia (og mig)', skriver hun på sin profil.

Thalia Pitzner har i en periode arbejdet i Hoogeveen i Holland, hvor hun trænede andres heste.

I dag bor hun i Nordsjælland, men arbejder stadig som hestetræner.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere