Floppede i tv-program: Nu har han fundet kærligheden

Rasmus Kamaei Pedersen kendt fra 'Love Island' har fået en kæreste

Rasmus Kamaei Pedersen fandt ikke kærligheden på 'Love Island'. Den fandt han i stedet i Danmark. Foto: Anthon Unger
Rasmus Kamaei Pedersen fandt ikke kærligheden på 'Love Island'. Den fandt han i stedet i Danmark. Foto: Anthon Unger

De fleste kender nok realitydeltageren Rasmus Kamaei Pedersen fra dating-programmet 'Love Island' på TV3, som han deltog i i efteråret.

Her forsøgte han ihærdigt at finde kærligheden blandt pigerne i den luksuriøse villa på Gran Canaria - dog uden held.

Heldet har dog tilsmilet den 24-årige realitydeltager, der arbejder som model, efter han er hjemvendt til Danmark.

Han har nemlig fundet en kæreste.

Se også: Dansk realitypar: Vi kysser ikke på andre

Det afslører han på sin Facebook-profil, hvor han også løfter sløret for, at det er den 21-årige Anne Sophia Skarby, han har kastet sin kærlighed på.

Da Ekstra Bladet fanger Rasmus Kamaei Pedersen over telefonen, har han dog ikke lyst til at sige meget om det nye forhold.

- Hun er rigtig sød og meget smuk. Men jeg har ikke lyst til at sige så meget mere om det, lyder det fra Rasmus Kamaei Pedersen med et smil.

 

Fandt ikke kærligheden
Selvom Rasmus Kamaei Pedersen gjorde en brav indsats for at finde kærligheden under sit ophold i 'Love Island' først med deltageren Olivia og senere med Amanda, så lykkedes det ikke for ham. Ingen kunne tilsyneladende fastholde hans opmærksomhed, men det har Anne ændret på herhjemme i Danmark.

Siden realitydeltageren landede på dansk jord, har der dog været fuld fart over feltet for Rasmus Kamaei Pedersen - og ikke kun på kærlighedsfronten.

Se også: Glad Rikke Gøransson: Kald os bare kærester

Rasmus Kamaei Pedersen har blandt andet åbnet sin egen webshop, hvor han sælger tøj fra sit eget brand Saint Vienna.

- Idéen fik jeg dog for to år siden, da jeg boede i Spanien. Jeg producerer, designer og sælger mit tøj, som er en blanding mellem sportswear/streetwear på min webshop. Tøjet er i første omgang meget simpelt, kun med tekst, og det er meget minimalistisk, hvilket jeg selv synes er super fedt, har Rasmus tidligere fortalt om brandet til Realityportalen.

Om vi kommer til at se mere til Rasmus Kamaei Pedersen i fremtiden, er han ikke afvisende over for. Det må tiden derfor vise.

Film, tv & radio - 23. mar. 2019 - kl. 21:07 Dansk realitystjerne har store drømme: Det her er kun begyndelsen

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere