Flytter til Jylland

Instruktør Mehdi Avaz, der er aktuel med dramaserien 'Alfa' på TV2, sætter hjemmet til salg og siger farvel til Nordsjælland

Instruktør Mehdi Avaz har solgt sit hus i Tisvildeleje og flyttet sit produktionsselskab til Aarhus. Foto: Andreas Haubjerg
Instruktør Mehdi Avaz har solgt sit hus i Tisvildeleje og flyttet sit produktionsselskab til Aarhus. Foto: Andreas Haubjerg

Lidt over et år i Tisvildeleje.

Det var, hvad det kunne blive til i denne omgang for filminstruktøren Mehdi Avaz, som sidste år købte en 70’er-villa i den nordsjællandske kystby. Villaen er nemlig netop kommet til salg. Det skriver Boliga.dk

Huset ligger i et villakvarter i den lille badeby og beskrives af mæglerforretningen Danbolig Tisvildeleje som et 'rummeligt hjem i to let forskudte plan', der blandt andet byder på en åben stue med pejs, murstensvæg og sildebensparket.

Da 'Mens Vi Lever'-instruktøren købte det 170 kvadratmeter store hus i foråret 2019, lagde han lige under 2,8 millioner kroner for at overtage nøglerne til adressen.

Sidenhen er hjemmet blevet sat i stand - og i dag er det på markedet for lige over fire millioner kroner.

Foto: Esoft, Danbolig Tisvildeleje
Foto: Esoft, Danbolig Tisvildeleje

Kurs mod Jylland
Avaz, som lige nu er aktuel med dramaserien 'Alfa' på TV2, kan altså så småt begynde at pakke hjemmet ned og vinke farvel til den nordlige kyst på Sjælland.

Og meget tyder op, at det netop er et endeligt farvel til djævleøen for instruktøren.

Han har nemlig netop flyttet sit filmproduktionsselskab Rocket Road Pictures - der hidtil har haft base i København - til Filmbyen i Aarhus.

Se Mehdi Avaz 70’er-villa her