Fødte for tidligt: Dansk skuespiller er blevet mor

Cecilie Stenspil og Troels Lyby blev forældre til deres første fælles barn et par uger før tid

38-årige Cecilie Stenspil er blevet mor for første gang.

Det afslører hun på sin Instagram-profil, hvor hun har lagt et billede op af en lille babyfod samt en lille tekst, der bekræfter den herlige nyhed.

'Så kom Storken med den sødeste lille baby dreng,' skriver 'Badehotellet'-stjernen.

Se opslaget nedenunder:

Film, tv & radio - 8. sep. 2018 - kl. 10:29 Efter 'Vild med dans': Kendis-mor revset

Blev født for tidligt
Cecilie Stenspils agent, Sten Hassing Møller, bekræfter den glade nyhed over for Ekstra Bladet og tilføjer, at den lille ny faktisk allerede kom til verden for tre uger siden.

Men han var lidt for tidligt på den, så det nybagte forældrepar ville gerne vente til den 'rigtige' terminsdato med at offentliggøre nyheden.

- Han skulle være født 10. september, så han var lidt lille. Men de har det meget fint nu, og parret er meget glade og lykkelige, slår Hassing Møller fast.

Parret har dannet par siden 2012.

Cecilie Stenspil skrev tilbage i juni måned ligeledes på Instagram, at parret ventede barn.

'En lille ny er på vej', skrev Cecilie Stenspil, hvor Troels Lyby var tagget i opslaget.

Skuespilleren Troels Lyby har allerede to børn fra et tidligere forhold. 

Cecilie Stenspil slog for alvor igennem i tv-serien 'Livvagterne' i 2009. Siden er hun især blevet kendt for rollen i 'Badehotellet'.

Troels Lyby og Cecilie Stenspil. Foto: Mogens Flindt
Troels Lyby og Cecilie Stenspil. Foto: Mogens Flindt

Se også: 'Badehotel'-skuespiller ramt af sygdom: Trækker sig fra tv-serie

Se også: Lagde du mærke til det?: Legende i 'Klovn'-comeback

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen