Første gang nogensinde: - Jeg glæder mig

For første gang nogensinde skal Johannes Langkilde holde jul hjemme hos sig selv, og det glæder han sig til

Johannes Langkilde har fået nyt job som vært på 'Det Politiske Talkshow'. Video: Tariq Mikkel Khan.

Julen bliver noget anderledes for den kendte DR-vært Johannes Langkilde i år.

For to år siden vendte han sammen med sin familie, der tæller hustruen Sisse og parrets to børn, hjem fra Washington, hvor Johannes Langkilde havde været udsendt som korrespondent.

I den anledning har familien taget en beslutning om, at julen i år skal forløbe på en særlig måde.

Kristian Jensen skal skilles efter 21 år. Foto: Ernst van Norde Danske kendte - 3. dec. 2019 - kl. 22:05 Kristian Jensen skal skilles: Danner nu par med kendt sangerinde

- For første gang skal vi holde jul hjemme. Det plejer altid at være hos onkel, tante, bedsteforældre eller sådan noget, sagde han til Ekstra Bladet, da vi onsdag mødte ham til pressemøde på DR i forbindelse med deres præsentation af næste års nye satsninger.

- I år skal jeg være julemand i huset og byde velkommen og lave maden, og så får vi familien på besøg hjemme hos os. Det, synes jeg, er super fedt. Det glæder jeg mig så meget til. Det bliver så hyggeligt, sagde han videre.

Johannes Langkilde er vært på 'Det politiske talkshow' på DR. Foto: MIB
Johannes Langkilde er vært på 'Det politiske talkshow' på DR. Foto: MIB

Selvom det bliver hjemme hos Johannes Langkilde, at julen skal stå i år, så bliver det stadig med de samme traditioner, som det altid har været.

- Traditionerne bliver jo de samme, men det her med at holde det for første gang hjemme i sit eget hus er noget særligt. Også for børnene. Vi har holdt det i vores eget hus i Washington, da vi boede der, men det er noget andet. At gøre det i Danmark, der, hvor man bor - det er kæmpe stort, sagde han og fortsatte:

- Ungerne glæder sig absolut. Vi skal ud og have juletræ i dag. Vi plejer normalt at få det 1. december, men det har vi ikke nået i år. Men nu skal det være. Det er allerede for sent, men vi skal have et stort amerikansk juletræ med pynt som i USA med lys og forskellige farver. Ren Disney, sagde han videre.

Glæden strålede ud af parret, da det stod klart, at de nu kan kalde sig vindere af 'Vild med dans'. Foto: Ernst van Norde Film, tv & radio - 30. nov. 2019 - kl. 22:03 Afslører vild hemmelighed: Det så du ikke på tv

Julen bliver anderledes i år for Johannes Langkilde. Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen
Julen bliver anderledes i år for Johannes Langkilde. Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen
 

1 af 2 Foto: Jonas Olufson
2 af 2 Julen bliver anderledes i år for Johannes Langkilde. Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen