Første ord fra Soulschock: - Vi savner hende forfærdeligt

Den danske musikproducer mistede i weekenden på tragiske vis sin kone og er nu alene med parrets fælles søn

'Maxee' og Soulschok har dannet par i mere end 20 år. (Foto: Mogens Flindt)
'Maxee' og Soulschok har dannet par i mere end 20 år. (Foto: Mogens Flindt)

Gennem mere end 20 år har Carsten ’Soulshock’ Schack dannet par med sangerinden Charmayne 'Maxee' Maxwell.

Se også: Soulshock-hustru døde af blodtab

Lørdag sluttede deres forhold på tragiske vis, da han kom hjem til deres hus i Los Angeles og fandt 46-årige 'Maxee' i en blodpøl. Efter et frygteligt uheldigt fald, havde hun skåret sig på et vinglas og mistet så meget blod, at hendes liv ikke stod til at redde.

Det efterlader den danske musikproducer alene med parrets kun 10-årige søn, Nikolaj.

Se også: Sender tanker til Soulshocks søn

For første gang siden tragedien har Soulshock nu udtalt sig om den ubærlige situation familien er havnet i.

Det er BT, der via danskerens manager i Los Angeles har fået en skriftlig kommentar fra Carsten Soulschok.

- Som helhjertet mor og hustru dannede hun centrum i vores verden. Vi savner hende forfærdeligt. Og vi vil gerne sige tak til alle, der har udtrykt deres kondolencer. Alle disse hilsner har været en stor trøst i disse utroligt svære dage, skriver han.

Se også: Familien i chok over Soulschocks kones død

Ekstra Bladet har også forsøgt at få en kommentar fra den tidligere ’X Factor’-dommer, men vores reporter i Los Angeles blev mødt af et afvisende ’please’, da Soulschok søndag aften kom hjem til sin villa i sin sorte Porsche Cayenne.

Kort før sin død havde Charmayne ’Maxee’ Maxwell været til fodboldstævne med parrets søn. Ifølge BT sov han på sit værelse, da hans mor faldt og kom fatalt til skade.

På sin Twitter-profil har Carsten Soulschok lagt et billede op af sin afdøde kone. Der er ingen kommentarer til billedet fra den knuste dansker.

Skærm

Mest læste i flash!