For første gang: Viser 14 år yngre kæreste frem

Nicolas Kiesa viste for første gang sin kæreste frem på den røde løber onsdag aften. Det til trods for, at de har dannet par i flere år

Nicolas Kiesa med sin kæreste, Amanda. Foto: Jonas Olufson
Nicolas Kiesa med sin kæreste, Amanda. Foto: Jonas Olufson

Det var en storsmilende Nicolas Kiesa, der onsdag aften mødte op på den røde løber til gallapremiere på 'Klovn - The Final' på Bremen Teater i København.

Her havde den tidligere racerkører nemlig sin kæreste, Amanda, under armen. Og selvom de har været kærester i flere år, var det første gang, Kiesa viste hende frem i offentligheden.

Christiane Schaumburg- Muller. Arkivfoto: Mogens Flindt Danske kendte - 27. jan. 2020 - kl. 20:15 Christianes nye kæreste: Fra Asiens dyreste lejlighed til Hellerup

- Vi har kommet sammen i omkring 2,5 år, men det er første gang, vi er i biografen, sagde 41-årige Nicolas Kiesa med et grin og fortsatte:

- Det var Amandas idé (at de skulle se 'Klovn', red.). De første to har været så sjove, og vi elsker også at følge med i serien. Det var naturligt, og jeg syntes, det var en god idé, sagde han videre.

Selvom de har kendt hinanden i mange år, har de ikke skiltet med deres forhold offentligt. Foto: Jonas Olufson
Selvom de har kendt hinanden i mange år, har de ikke skiltet med deres forhold offentligt. Foto: Jonas Olufson
 

- Hvordan kan det være, at det først er nu, I kommer på den røde løber sammen, når I har været kærester så længe?

- Vi dyrker det ikke så meget. Vi bor ikke i København. Vi har børn og delebørn, så der er også travlt der. Men nu skulle det være, sagde Nicolas Kiesa.

- Mormor kunne tage min søn i dag. Så nu skulle det være, tilføjede Amanda, der ligeledes kunne fortælle, at hun er 27 år og arbejder som frisør i Køge.

Se også: Kærligheden brast: Nu er hun single igen

- Hvordan mødte I hinanden i sin tid?

- Jeg var eventpige den gang, sagde Amanda, mens Nicolas Kiesa tilføjede:

- Og jeg udstillede biler, så det var perfekt. Det var til bilarrangementer, at vi lærte hinanden at kende. Og Amandas stedfar roder også meget med biler, så den vej kendte jeg også lidt til min kommende svigerfar.

Nicolas Kiesa har tidligere dannet par med Mascha Vang, som han har datteren Hollie Nolia med.

Se også: Efter stort drama: Amalie hygger igen med ekskæresten