- For meget pik og patter i comedy

Kirsten Lehfeldt er glad for, at 'Minkavlerne' går et spadestik dybere end normalt i komedieserier

Kirsten Lehfeldt som Gerda i ’Minkavlerne’. – Hun ved udmærket godt, at det sønnerne gør, er forket, men fordi det er hendes to ‘puttenuttedrenge’, så får det lov at passere. Det har været et sjovt karaktertræk at arbejde med, siger Kirsten Lehfeldt om rollen. Foto: Per Arnesen
Kirsten Lehfeldt som Gerda i ’Minkavlerne’. – Hun ved udmærket godt, at det sønnerne gør, er forket, men fordi det er hendes to ‘puttenuttedrenge’, så får det lov at passere. Det har været et sjovt karaktertræk at arbejde med, siger Kirsten Lehfeldt om rollen. Foto: Per Arnesen

– Hvordan har det været at lave ’Minkavlerne’?

– En kæmpestor fornøjelse fra først til sidst. Det er så glædeligt at arbejde med nye, store talenter, og det synes jeg virkelig, de to drenge (Jonas Mogensen og Kasper Gross, red.), der har lavet serien, har. De har selv skrevet det hele og spiller også hovedrollerne. Det er dejligt, at vi er et spadestik længere nede, end man normalt ser i komedieserier.

– Hvordan?

– Comedy og standup er jo meget pik og patter, og der synes jeg, at man i denne serie har meget mere fokus på familierelationer, søskendeforhold og den slags. Det er virkelig sjovt, og jeg tror, den kan ramme et bredt publikum.

– Hvad kan du bedst lide ved din rolle som Gerda?

– Hendes to drenge har en lidt anløben moral. Hun ved udmærket godt, at det, de gør, er forkert, men fordi det er hendes to 'puttenuttedrenge’, så får det lov at passere. Det har været et sjovt karaktertræk at arbejde med.

– Kender du selv til det?

– Ja. Man har altid svært ved at se sine egne børns fejl. Det er altid nemmere at se de andres, og det er i hvert fald et karaktertræk, Gerda er i besiddelse af. Hun holder hånden over sine sønner. Men hun er også familiens overhoved. Hvis mor siger noget, så kommer det til at ske.

Kirsten Lehfeldt med sin mand, Stig Hoffmeyer, og den kunstneriske partner gennem mere end 30 år, Søs Egelind. Foto: Mogens Flindt
Kirsten Lehfeldt med sin mand, Stig Hoffmeyer, og den kunstneriske partner gennem mere end 30 år, Søs Egelind. Foto: Mogens Flindt
 

Kirsten Lehfeldt

  • Er 66 år.
  • Spiller rollen som Gerda i TV2 Zulu’s ‘Minkavlerne’.
  • Også kendt fra sit arbejde i Søs og Kirsten.
  • Mor til skuespilleren Mille Lehfeldt.
  • Uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1976.

– Hvorfor sagde du ja til rollen?

– Når jeg bliver tilbudt en rolle, er mit første spørgsmål altid, hvem de andre er. Det er altgørende, at man har det sjovt og dejligt, når man går på job. Da jeg hørte, jeg skulle danne par med Niels (Hausgaard, red.), sagde jeg ja uden at have læst manus. Jeg vidste, det ville blive en fest at gå på arbejde hver dag. Jeg kunne ikke få nogen skønnere mand på denne jord.

– Hvad går du ellers og laver for tiden?

– Jeg er i gang med forberedelserne til en spillefilm, ’Madklubben’, der skal optages i Apulien i Italien. Og så har jeg arbejdet i forhold til min biografi, der udkom 2. september. Den består af interviews med mig og 55 mennesker, der har været i mit liv. Alt fra familie til kolleger.

– Kan man forvente mere fra dig og Søs?

– Jeg tror ikke, vi kan lade være. Vi har ting, som vi går og snakker om. Men omvendt ved vi også godt, at man ikke skal sende noget ud over rampen, før hjertet er fuldt af det. Det er en aftale, vi har med hinanden.

’Minkavlerne’ kan ses på TV2 Zulu og TV2 Play.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre jeg selv ka’ li’


1. ’The Act’

Foto: Brownie Harris/Hulu
Foto: Brownie Harris/Hulu
 

– Fuldstændig fantastiske præstationer. Man bliver helt fascineret af det mærkelige univers. Det var så skræmmende og klaustrofobisk at se.

2. ’Escape at Dannemora’

Foto: Wilson Webb/Showtime
Foto: Wilson Webb/Showtime
 

– Det var helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Det var virkelig klasse.

3. ’Big Little Lies’

Foto: HBO
Foto: HBO
 

– Velspillet og underholdende. Det fungerer bare. Og så laver Meryl Streep et flot karakter-arbejde i den nye sæson.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere