For sjette gang: Riskær skal være far

Den 62-årige erhvervsmand venter barn sammen med kæresten Anna Pia Lykke Ring

Den blandt andet tidligere europaparlamentariker Klaus Riskær og Anna Pia Lykke Ring troppede op på den røde løber i slutningen af 2017. Foto: HER&NU/Michael Stub
Den blandt andet tidligere europaparlamentariker Klaus Riskær og Anna Pia Lykke Ring troppede op på den røde løber i slutningen af 2017. Foto: HER&NU/Michael Stub

Klaus Riskær skal være far for sjette gang.

Det skriver ugebladet HER&NU, og han bekræfter det på sin Facebook-profil fra domicilet i Argentina.

Den vordende mor er hans 27-årige kæreste, Anna Pia Lykke Ring.

'Anna Pia Lykke Ring og jeg har besluttet at få et barn sammen. Det gik så lidt hurtigere, end man kunne håbe på, men øvelse gør jo mester, som man siger', skriver han.

Klaus Riskær er i forvejen far til fire sønner og en datter, som han har med tre forskellige kvinder.

Skal have sit barn
Overfor Ekstra Bladet afviser Riskær at medvirke i et interview.

'Jeg taler ikke med pressen i den forbindelse, da vi ikke har andre kommentarer', skriver han i en sms.

Den 62-årige erhvervsmand forklarer i stedet på Facebook, at der følger et ansvar, når man finder en partner, der er yngre end sig selv.

'Anna er 27 år, og hvis man vælger en kæreste i den alder, så må man også forstå, at der er hensyn, der skal tages, og Anna skal have sit barn, som mange unge kvinder ønsker at få et barn', tilføjer han.

Se også: Klaus Riskær: Jeg kan have cannabis klar til sommer

Riskær pointerer samtidig, at det for hans vedkommende er ved at være sidste udkald, hvad angår babyer.

'Jeg nærmer mig jo hastigt det tidspunkt, hvor jeg må konfrontere spørgsmålet, om jeg kan være bekendt at lave små babyer, og selv om Picasso og Charlie Chaplin vist lavede børn, til de var i slut 80'erne, så synes jeg, at der bør være en teknisk mulighed for, at de kan vokse op i omgang deres biologiske far'.

Siden i sommer
Klaus Riskær bekræftede i slutningen af september sidste år, at han danner par med den 35 år yngre Anna Pia Lykke Ring.

- Vi er kærester, sagde han til SE og HØR.

I sit aktuelle Facebook-opslag uddyber han, at de har levet stort set side om side, siden de mødtes.

Søndag, mandag, tirsdag og onsdag slapper jeg af. Omkring torsdag klokken 12 går jeg på weekend, fortæller Klaus Riskær. (Foto: Linda Johansen) Kendte Klaus Riskær: Jeg lever af mine børn

'Anna og jeg har kendt hinanden siden i sommer og har boet sammen næsten lige siden. Vi hygger os og har det dejligt sammen, og hvad er mere naturligt end at lade det udvikle sig til en rigtig lille familie', skriver han.

'Det har jeg personligt savnet i rigtig mange år, og jeg er glad for, at Anna vil give det chancen. Jeg er sgu ikke enkel at omgås, kan jeg godt betro jer', tilføjer han til slut i sin statusopdatering på det sociale medie.

Farverigt privatliv
Klaus Riskær, der lige nu bor i Argentina, fordi han dyrker medicinsk cannabis i nabolandet Uruguay, har haft et omskifteligt kærlighedsliv.

Han har to voksne sønner, Christian og Frederik, med ekskonen Anne-Mette Riskær.

60 år i morgen - og klar til flere børn. (Arkivfoto: Linda Johansen). Kendte Klaus Riskær: Jeg vil giftes og have flere børn

Derudover har han tre børn med tre forskellige kvinder.

Med Mette Marie Thomsen har han Kristoffer, og med den engelske forretningskvinde Jasmin Dahli har han sønnen Christopher, mens han med Laura Petersen har datteren Isabella.

 

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen