For stiv til tv: Truet af produktionen

Simon Iversen er med i det nye Viafree-program 'Party Starters', og det var nær endt helt, helt galt

Simon Iversen fik en meget, meget beruset start som deltager i 'Party Starters'. Redigering: Henrik Houlberg

Forleden kunne Ekstra Bladet afsløre, at Sidney Lee gør comeback i det kommende Viafree-format 'Party Stars', hvor otte kendte danskere skal forsøge at lave den bedste fest.

Ligesom man kender det fra 'Til middag hos' mødes deltagerne hjemme hos hinanden og fester. Og det var nær gået galt for Simon Iversen, der er kendt fra programmer som 'For lækker til love'.

Sidney Lee med kæresten Mary Ann. Det er første gang i seks år, at Sidney Lee skal lave tv-programmer. Foto: Per Lange Danske kendte - 25. sep. 2019 - kl. 12:59 Sidney Lee gør tv-comeback

Det fortalte han, da han gæstede Ekstra Bladets tv-studie.

- Første fest foregår hjemme hos mig. Jeg har jo købt rigeligt med bajere og sprut, så jeg går bare og hyggedrikker hele dagen, indtil de andre kommer, fortæller Simon Iversen i videoen over artiklen og tilføjer.

- Jeg har nogle flashes (flashbacks, red.) af mig, der render rundt i bar røv, og Mariyah med bare bryster. Jeg holder fast i hende, fordi hun bliver uterlig, men jeg kan ikke sige for meget, for programmet er ikke kommet ud endnu, siger han.

Simon Iversen begyndte allerede at drikke, inden gæsterne var ankommet. Foto: Screendump
Simon Iversen begyndte allerede at drikke, inden gæsterne var ankommet. Foto: Screendump

Tæt på at blive smidt ud
Som Ekstra Bladet tidligere har kunnet afsløre, består castet også af navne som Fie Maria Krügermeier, Anne Plejdrup, Albert Dyrlund og Mariyah Samira. Derudover skulle Frederik Fetterlein og Rikke Chili fuldende castet. Men festen hos Simon Iversen bliver svær at overgå, for det endte så galt, at produktionen måtte skride ind.

- Jeg blev så fuld, at de var ved at smide mig af holdet. De ringede til mig fra produktionen og sagde 'Simon, vi vil jo gerne have dig med, men det er ikke sikkert, at det går, for vi kan simpelthen ikke styre dig, og du er en stor mand'. Så begyndte hun at forklare og sagde 'kan du overhovedet huske, hvad der er sket', griner han.

- Jeg kunne ikke huske en skid. Det var jo dagen efter, og der var ikke kommet nogle flashes endnu, så jeg sagde 'ja ja, selvfølgelig kan jeg det. Det var forkert af mig, og det beklager jeg'. Og så lovede jeg dem selvfølgelig, at det ikke ville gentage sig i de andre afsnit, vi skulle optage. Det var lige på kanten. De tog flasken fra mig et par gange, når kameraet, ikke var på.

Både Teitur og Anne vil være at finde på banen. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 12. sep. 2019 - kl. 12:58 Realitystjerner i stort opgør

- Det er som en folkeskoleelev, der får skældud af læreren, er det ik?

- Fuldstændigt.

Hør Simon Iversen fortælle om det nye program i videoen over artiklen.
'For lækker til love'-deltageren gæstede Ekstra Bladets tv-studie sammen med Lenny Pihl, Yasser El-Ahmad og Anne Plejdrup, der alle er en del af det kommende realityfodboldstævne, hvor de forskellige programmer kæmper mod hinanden. Det afvikles 4. oktober, og du kan følge hele showet her på eb.dk.

Skærm

Mest læste i flash!