Forgyldt: Casper trækker 17,6 mio. ud

Komikeren udlodder massivt udbytte, efter hans firma solgte overdådig Frederiksberg-villa

Casper Christensen finder i dag ro i Ålsgårde ved grøn skov og det blå hav nord for København. Foto: Ritzau Scanpix
Casper Christensen finder i dag ro i Ålsgårde ved grøn skov og det blå hav nord for København. Foto: Ritzau Scanpix

Casper Christensen belønner sig selv.

Den 52-årige komiker har trukket 17,6 millioner kroner ud af sit anpartsselskab i 2018.

Se også: Casper skal være far igen

Det fremgår af selskabets netop offentliggjorte regnskab.

Hussalget
Meget tyder på, at pengene stammer fra salget af hans flotte villa på Frederiksberg - en villa, han brugte årevis og en formue på at istandsætte.

Casper Christensen ejede ikke ejendommen personligt, men gennem selvsamme firma, hvorfra han i 2018 udloddede de 17,6 millioner kroner.

Se også: 'Klovn' vender tilbage

Firmaet ejede Frederiksberg-villaen som sin eneste grund, og i et regnskab fra inden salget var der bogført ejendom for 21,3 millioner kroner.

Muligheder
Villaen blev dog handlet for et noget højere beløb end det bogførte. Salgsprisen lød på 26,7 millioner kroner.

Differencen på salgsprisen og udbyttet kan indikere flere ting.

Komikeren kan for eksempel have ladet nogle af millionerne fra salget forblive i firmaet, men det kan lige så vel være, at de 17,6 millioner kroner blot er avancen, efter et eventuelt lån blev betalt ud.

Se også: Casper C. scorer formue på hus-salg: Så mange millioner tjener han

Ser man bort fra hushandlen, har Casper Christensens firma faktisk været i nedgang i 2018.

Halvering
Selskabet tjente halvt så mange penge på kunstnerisk virksomhed, der er firmaets formål, sammenlignet med 2017.

En række af landest største stand-up-komikere har forladt komikernes klub. De hænger ikke på comedy-klubben, men passer deres egen biks, børn og voksenliv. Kendte Standup-stjernernes skjulte broderskab: Sådan styrer de komik-verdenen

I 2017 tjente Casper Christensens firma fire millioner kroner før skat, mens det i 2018 tjente to.

Casper Christensen har ikke svaret Ekstra Bladets henvendelse om en kommentar.

Skærm

Mest læste i flash!