Forlod 'X Factor': Nu deler han stor nyhed

Aksel Kempf og Magnus Lasse Petersen trak sig, så Aksel kunne fokusere på sin studentereksamen

Duoen Magnus & Aksel måtte lægge øre til meget kritik i løbet af deres X Factor-deltagelse, og særligt en Blachman-kommentar under 3. liveshow var over stregen, mener Magnus. Video: Jonas Olufson

Årets 'X Factor' på TV2 sluttede brat for makkerparret 20-årige Aksel Kempf og 19-årige Magnus Lasse Petersen, da de valgte at trække sig inden de sidste liveshows, så Aksel Kempf kunne fokusere på sin uddannelse.

Og nu pryder den fine, blå studenterhue hans hoved efter en hektisk tid, fortæller han til Ekstra Bladet.

- Det er en lettelse, for det har været hårdt at balancere alting, og jeg har skullet nå meget her til sidst. Så det er dejligt, at jeg kan se tilbage på alt det hårde arbejde, jeg har lavet, siger han.

Selvom Aksel og Magnus var favoritter hos bookmakerne, er Aksel ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning, han traf.

Aksel og Magnus er færdige med 'X Factor'. Foto: Jonas Olufson Film, tv & radio - 5. maj. 2020 - kl. 14:55 Ærgerlige Magnus: - Det er ret træls

- Nu sidder jeg her med huen på hovedet, og så ved jeg, at jeg har noget at falde tilbage på, hvis det ikke går med musikken. Det er en stor sikkerhed, og huen er et symbol på tre års hårdt arbejde. Den er et fysisk billede på alt det hårde arbejde, siger han.

Aksel Kempf har fået huen på, og han har brugt dagen på at fejre med sin familie og sine venner. Foto: Privatfoto
Aksel Kempf har fået huen på, og han har brugt dagen på at fejre med sin familie og sine venner. Foto: Privatfoto

All in på drømmen
Aksel Kempf er dog ikke i tvivl om, at det er musikken han vil. Selvom han er færdig med at gå i skole for nu, venter der ham masser af arbejde, nu hvor han er klar til at gå 'all in på drømmen'.

- Jeg vil ikke kalde det et sabbatår, for jeg skal jo lave musik. Jeg har også en del jobs, jeg skal ud og spille her til efteråret. Og så har jeg lavet et lydstudie på mit værelse, hvor jeg kan lave musik.

Se også: Står overfor ubærligt valg

- Nu vil jeg bruge det meste af min energi på at lave en masse færdigt af det, jeg har liggende, og jeg glæder mig til at se, hvad der kan ske, nu når der ikke er andet, der kan distrahere, siger han.

Aksel Kempf fortæller, at han nød det samarbejde, han og Magnus Lasse Petersen havde med Ankerstjerne. - Men jeg glæder mig til ikke at være begrænset af tv-formatet, hvor man altid skal korte sangene ned og fjerne ting. Det går ud over kunsten nogle gange, synes jeg, siger han. Foto: Linda Johansen
Aksel Kempf fortæller, at han nød det samarbejde, han og Magnus Lasse Petersen havde med Ankerstjerne. - Men jeg glæder mig til ikke at være begrænset af tv-formatet, hvor man altid skal korte sangene ned og fjerne ting. Det går ud over kunsten nogle gange, synes jeg, siger han. Foto: Linda Johansen

For nu vil han fokusere på sin solokarriere og sin egen lyd, men han vil ikke udelukke, at han på et tidspunkt kunne tænke sig at synge sammen med andre igen.

Men først og fremmest står den nu på fester med vennerne.

- Vi skal fejre en del nu her, jeg har jo været meget væk fra Odense, så jeg glæder mig til at være sammen med mine venner. Og nu må vi jo også køre studenterkørsel, så det glæder jeg mig til. Men det skal ikke kun være fester, for jeg tager virkelig min musik seriøst og vil gerne bruge meget tid på det, siger han.

Aksel Kempf vil gå all in på musikkarrieren, nu hvor ungdomsuddannelsen på HHX er i hus. Foto: Privatfoto
Aksel Kempf vil gå all in på musikkarrieren, nu hvor ungdomsuddannelsen på HHX er i hus. Foto: Privatfoto