Forsidefrue indrømmer: Gik rundt med køkkenkniv i tasken

Bloggeren Sarah Louise Christiansen har haft svært ved at føle sig tryg, efter hun blev udsat for stalking. Nu håber hun, det bliver lovligt at købe peberspray

Den kendte blogger har følt sig tvunget til at gå rundt med en kniv, efter hun blev udsat for stalking. Foto: Privat
Den kendte blogger har følt sig tvunget til at gå rundt med en kniv, efter hun blev udsat for stalking. Foto: Privat

Skal det være lovligt at eje en peberspray?

Ja, mener regeringen, der står bag et lovforslag, der vil gøre det lovligt for personer over 18 år at have en peberspray i eget hjem uden man i forvejen har søgt om tilladelse. Derudover skal folk, der eksempelvis har været udsat for stalking, have lov til at bære sprayen offentligt. Det nye lovforslag bliver fremsat til efteråret.

Se også: Regeringen vil tillade brug af peberspray i hjemmet

En af dem, der glæder sig meget over forslaget, er bloggeren Sarah Louise Christiansen, der tidligere har været udsat for stalking. Det skriver hun i et indlæg på sin blog.

- Jeg har overvejet mange gange at skaffe en peberspray. Jeg føler mig generelt ikke tryg - især om aftenen, og jeg har desværre haft flere ubehagelige oplevelser, forklarer hun til Ekstra Bladet.

Christiansen, der også er kendt fra TV3-programmet 'Forsidefruer', blev stalket af en kvinde i over et år, der sidste år blev idømt forvaring, men episoden har gjort den 35-årige mor til tre meget utryg.

- Jeg har i perioder taget en mindre køkkenkniv med i tasken, hvis jeg skulle noget om aftenen. Det var efter min stalker-oplevelse. Det må man jo heller ikke, men frygt får en til at gøre ting, man måske ikke ellers ville have gjort, indrømmer hun.

Sarah Louise Christiansen føler sig utryg og ville være glad for at pebersprayblev tilladt. Foto: Privat
Sarah Louise Christiansen føler sig utryg og ville være glad for at pebersprayblev tilladt. Foto: Privat

Se også: Sarah Louise får frække billeder: - Det er sgu ikke lækkert

Forsøgt voldtaget
Stalkerepisoden, hvor en kvinde opsøgte Sarah Louise Christiansen på hendes bopæl efter at have skrevet til hende på nettet, er dog ikke den eneste ubehagelige episode, der har gjort, at bloggeren føler sig utryg.

- Jeg har desværre også oplevet at blive forsøgt voldtaget af en sort taxa, som begik en fuldbyrdet voldtægt mod en anden ugen, så vi fik vi ham dømt. Den slags gør, at man ikke stoler på folk og generelt bliver meget forsigtig med at sætte sig selv i sårbare situationer, understreger hun.

Derfor glæder hun sig over regeringens forslag.

- Jeg forstår godt konflikten i at peberspray bliver lovligt tilgængeligt og dermed kan blive misbrugt, men dem, der misbruger det, havde nok gjort det alligevel. Men det kan gøre folk mere trygge i eget hjem. Med hensyn til at børn måske ville kunne få fingre i dem - jamen, så skulle man også gemme alle knive. Jeg synes sagtens, vi kan stole på, at voksne mennesker kan administrere en peberspray, slår hun fast og tilføjer, at hun helt sikkert ville skaffe sig en, hvis det bliver lovligt.

Sarah Louise Christiansen er bestemt ikke den eneste kendte kvinde, der har udtrykt ønske om at få en peberspray. Også Mascha Vang og Irina Olsen har tidligere fortalt Ekstra Bladet om deres holdning.

Det Kriminalpræventive Råd har tidligere advaret mod at gøre peberspray lovligt.

Se også: Bange kendiskvinder vil have peberspray, alarmer og vagter