Forsidefrue viser struttende gravid mave

Forsidefruen Jackie Navarro viser den gravide mave frem, og det er ikke meget, hun har taget på

Jackie Navarro er i forvejen mor til tre. Foto: Privatfoto
Jackie Navarro er i forvejen mor til tre. Foto: Privatfoto

Den populære forsidefrue Jackie Navarro venter en pige til september. I et særdeles populært opslag på Instagram, kan man nu se den tidligere model vise den store, struttende mave frem.

Gravide Jackie Navarro og kæresten Rasmus Møller. Foto: Mogens Flindt.
Gravide Jackie Navarro og kæresten Rasmus Møller. Foto: Mogens Flindt.

Se også: Blev skilt i januar: Dansk kendis har fundet en ny mand

Navnet vil hun og kæresten, 32-årige Rasmus Møller, gerne vente med at afsløre, til den lille, nye kommer til verden.

- Jeg kender ikke nogen, som hedder det fulde navn. Det er meget smukt, og hun fortjener, at vi venter med at afsløre det. Prøv at at forestille dig, hvis der er nogen, der napper det navn inden, fortæller Jackie Navarro til Ekstra Bladet.

Graviditeten er her tæt ved målstregen forløbet uden problemer.

- Det er gået, som det plejer. Jeg er træt og vil bare gerne have kager, fortæller Jackie Navarro, der med et grin indvilliger i at fortælle hvilke:

- Alle slags kager. Jeg kan godt lide cheesecake og æbletærter.

- Hvad med din mand, Rasmus, bager han kager?

- Nej, Rasmus laver ikke lige kager fra bunden i øjeblikket. Men jeg ved jo, at han godt kan lave en kage, lyder det kækt fra Jackie Navarro. Se også: Dansk reality-kendis: Overvejer tv-fødsel



Sluppet billigt
Selvom Jackie Navarro har kastet sin graviditetshunger efter kager, er det ikke meget, hun er endt med at tage på.

- Jeg har ikke særlig meget på mig, jeg vejer kun 62 kilo. Jeg tror, jeg har taget 11 kilo på, så det er billigt sluppet, fortæller Jackie Navarro.

Pigen kommer til at blive Jackie Navarros fjerde barn. Hun har i forvejen tre børn med ægtemanden gennem otte år, Niels Borger Rasmussen.

- Alle børnene glæder sig. Jeg tror, det bliver godt for min yngste, Cherrie, at få en lillesøster, fortæller hun.

6. sæson af 'Forsidefruer' er lige nu i gang med at blive optaget.

- Jeg kan ikke afsløre andet end, at der kommer masser af drama og sjov, fortæller Jackie Navarro.

Se også: Forsidefruernes fejde: Bliver aldrig venner igen

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere