Forvirringen er total: Sussi la Cour tilbage hos manden

Den tidligere pornostjerne har igen fundet sammen med manden, som hun ellers ville skilles fra

Sussi og Marco fortalte for et par år siden historien om, hvordan de mødte hinanden. Siden da har forholdet været meget op og ned.

Nu gælder det om at holde tungen lige i munden.

I august meddelte 50-årige Sussi la Cour, som mange danskere nok kender som Katja K, at hun skulle skilles fra sin mand, Marco Dollenz, der også har en fortid som pornostjerne. De to har været gift i to år og bor sammen i Spanien.

'Jeg kan bekræfte, at Marco og jeg skal skilles, og at vi begge er enige om det. Jeg har ikke andre kommentarer til det andet end, at jeg glæder mig til at komme hjem til København og starte på en frisk for mig selv', skrev hun i en sms til Ekstra Bladet.

Sussi La Cour og hendes mand, Marco Dollenz. Foto: Linda Johansen
Sussi La Cour og hendes mand, Marco Dollenz. Foto: Linda Johansen
 

Sussi La Cour skal skilles. Foto: Jan Sommer Danske kendte - 30. aug. 2018 - kl. 22:45 Sussi La Cour skal skilles

Men få dage senere fortalte hun til ugebladet Her & Nu, at parret havde fundet sammen igen.

- Alt er godt igen. Vi elsker hinanden og vil prøve at finde ud af det, lød forklaringen til ugebladet.

Men da Ekstra Bladet kontaktede hende med den nye information, var meldingen, at parret nu bare var gode venner.

Til dem, der stadig kan følge med, er der nu en opfølger.

På sin Instagram-profil har Sussi la Cour flere gange lagt søde billeder ud af sig selv og Marco, der er halvt amerikaner og halv chilener, hvilket fik Ekstra Bladet til at kontakte hende for at høre, om parret nu er sammen - altså for alvor.

'Ja, vi elsker hinanden!', lyder det venligt fra La Cour efterfulgt af en smiley med hjerter i øjnene og ønsket om en glædelig jul.

Sussi la Cour og manden Marco Dollenz. Foto: Linda Johansen Danske kendte - 5. sep. 2018 - kl. 09:11 Katja K om skilsmisse: Alt er godt igen

Sussi La Cour havde en kort karriere som skuespiller i blandt andet 'Langt fra Las Vegas', efter hun lagde pornoen på hylden. Foto: Jesper Stormly Hansen
Sussi La Cour havde en kort karriere som skuespiller i blandt andet 'Langt fra Las Vegas', efter hun lagde pornoen på hylden. Foto: Jesper Stormly Hansen
 

Sussi la Cour og Marco Dollenz mødte hinanden for over 20 år siden på pornooptagelse til filmene 'Constance' og 'Pink Prison', som blev produceret af danske Zentropa.

De to havde dog ikke et romantisk forhold til hinanden før i 2016, hvor Marco Dollenz kontaktede Sussi la Cour på Facebook.

Derfra gik det stærkt, og kun få måneder senere blev de gift på Københavns Rådhus.

- Der var en toplækker amerikansk fyr med, som i en af scenerne skulle stå og vaske sig, og som jeg skulle være sammen med. Det var Marco Dollenz, min nuværende mand. Vi tændte hundrede procent på hinanden, men da jeg var gift med en anden mand, var vi kun professionelle sexpartnere, har Sussi la Cour tidligere fortalt til Ekstra Bladet om forholdet til Marco Dollenz.

- Det var først efter min skilsmisse, at Marco i 2016 pludselig kontaktede mig på Facebook, og jeg fik øjnene op for ham. Jeg besøgte ham i Sydspanien, hvor vi var sammen hver dag i to måneder i døgnets 24 timer. Det var hot love, og efterfølgende blev vi gift på Københavns Rådhus, sagde hun videre.

Danske kendte - 5. aug. 2018 - kl. 09:01 Sussi La Cour afslører: Har haft over 1000 sexpartnere