Fra graven: Fatmans sidste snak

Radio24syv sender sidste udsendelse af Morten Lindbergs program optaget dagen før hans død

Hvad er det allerfineste ved dig? spurgte Master Fatman altid sine gæster som det første. Foto: Ritzau Scanpix/Katrine Emilie Andersen
Hvad er det allerfineste ved dig? spurgte Master Fatman altid sine gæster som det første. Foto: Ritzau Scanpix/Katrine Emilie Andersen

Vil man mindes Master Fatman, der natten til tirsdag gik bort, er der god lejlighed til at gøre det i morgen.

Søndag formiddag klokken syv sender Radio24syv Morten Lindbergs sidste udsendelse af 'Croque Monsieur'.

Udsendelsen blev optaget, dagen inden han gik bort.

Knud Romer vil rejse en statue af Master Fatman. Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix Danske kendte - 27. mar. 2019 - kl. 09:29 Vil rejse statue af Master Fatman

Det fremgår af 'Croque Monsieur's Facebook-profil.

Genopstandelse
Da Morten Lindberg var i studiet for sidste gang, debatterede han i forbindelse med påsken emner som genopstandelse og det at rejse.

'Optagelserne var tænkt til at skulle blive sendt Langfredag i påsken og derfor er der i programmet referencer til genopstandelsen og til at rejse.'

Se også: Fatmans nære ven: - Jeg gik bare helt kold

'Men vi har truffet den beslutning, at det vil være på sin plads og i Mortens ånd at dele udsendelsen med jer, kære lyttere,' skriver produktionen bag.

Spiste meget
Morten Lindbergs død kom som et chok. Dødsårsagen er ikke kendt for den brede offentlighed, men kilder tæt på familien har fortalt, at Lindberg døde af et hjertestop.

- Morten har været bevidst om, at han bød sin krop meget, fordi han arbejdede meget og spiste meget, har Mikael Bertelsen tidligere sagt til Ekstra Bladet.

Se også: Mikael Bertelsen om Master Fatman: Talte med ham i går

Selv var Morten Lindberg til det sidste taknemmelig for livet.

- Husk, at livet er en gave. Og du skal leve det lige nu, lød hans opfordring i ’Croque Monsieur’ søndag morgen.

Morten Lindberg bliver mindet i dag mindet på P8 Jazz i udsendelsen 'Tykt farvel'.