Fræk 'Sengekant'-stjerne død

Birte Tove gik fra skuespil til kræmmer i Nordsjælland

Birte Tove naturlige skønhed gav hende en flot karriere på film og som model. Foto: Jørgen von Sperling
Birte Tove naturlige skønhed gav hende en flot karriere på film og som model. Foto: Jørgen von Sperling

Lige så kendt Birte Tove Sørensen var for sine 'Sengekant'-film i '70'erne - lige så kendt blev hun i hjem-kommunen i Nordsjælland for sit loppemarkedinitiativ. I 1998-99 skabte hun Søllerød Loppemarked, som siden er blevet et af de mest populære og kendte i Danmark med måske 8-10.000 besøgende hver søndag fra april til oktober.

Fotomodel og skuespiller Birte Tove Sørensen - uskyldigt og smukt. Foto: Jørgen von Sperling
Fotomodel og skuespiller Birte Tove Sørensen - uskyldigt og smukt. Foto: Jørgen von Sperling
 

Se også: Tidl. nøgenmodel Birte Tove er død

Men før denne nye karriere stod der skuespiller og model - ikke mindst nøgenmodel på visitkortet, og den fortid var sygeplejersken Birte Tove stolt af.

I meddelelsen, som familien i dag har sendt ud over Ritzau, står der, at den kun 71-årige Birte Tove er sovet stille ind efter længere tids sygdom. Birte Tove led af Sklerose. 

 

Birte Tove lagde krop til plakat for racerudstillingen i Forum i 1968. Foto: Mogens Berger
Birte Tove lagde krop til plakat for racerudstillingen i Forum i 1968. Foto: Mogens Berger
 

Den friske glade sygeplejerske med den naturligt smukke krop blev landskendt og folkekær for sine afklædte roller i de uskyldige 'porno-film', som '70'erne var så rig på. Tænk på titler som 'Mazurka på sengekanten' fra 1970, 'Tandlæge på sengekanten' i 1971 og 'Motorvej på sengekanten' fra 1972. Det er titler, der får ældre danskere til at trække på smilebåndet, for selv om de var frække, så var de langt fra den porno, man ellers taler om.

I midten af 1970'erne stoppede Birte Tove med at medvirke i de erotiske lystspil. (Foto: Jørgen Sperling) Tæt på Birte Tove: Mine bare bryster rystede nationen

Der var vel nærmest tale om folkekomedier uden tøj på - og selv pæne skuespillere som Karl Stegger var med.

Senere i 1975 spillede hun over for Dirch Passer i 'Piger i trøjen', og senere gik hun revy-vejen, hvor hun var med i forskellige revyer i Nordsjælland igennem '79'erne og '80'erne'.

Den blonde dansker boede senere i Hongkong i en periode, hvor hun blev en del af jetsettet og tilbragte tid med blandt andre karate-stjernen Bruce Lee.

Per Kirkeby fik kam til sit hår, da han med penslen gik i gang med Birte Toves bryster. Foto. Polfoto
Per Kirkeby fik kam til sit hår, da han med penslen gik i gang med Birte Toves bryster. Foto. Polfoto
 

Den oprindeligt uddannede sygeplejerske fik comeback på film som sygeplejerske i Lars von Triers 'Riget' i 1994 og 'Riget II' i 1997.

Birte Tove har i en periode også arbejdet som operationssygeplejerske.

Hendes børn er skuespilleren Adam Brix og sangeren Anne Katrine Tove.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere