Frustreret Grünewald: - Det er fuldstændig tåbeligt

Sarah Grünewald forstår ikke, hvorfor folk går op i, hvorvidt hun dater en mand eller en kvinde

I efteråret var både Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller ledige på markedet, men ved Zulu Awards kunne de begge fortælle om deres nye kærester. Video: Jonas Olufson

Det var en storsmilende Sarah Grünewald, der torsdag aften indtog den røde løber til Zulu Awards 2020 sammen med sin medvært på 'Vild med dans', Christiane Schaumburg-Müller.

Selvom de begge to for nylig har fundet kærligheden på ny, havde de kun hinanden under armen på den røde løber.

Ude i kulissen ventede Sarah Grünewalds kæreste dog, og under det meste af showet sad de tæt og havde svært ved at holde fingrene fra hinanden.

Sarah Grünewald har tidligere fortalt åbent om, at hun er biseksuel og dermed både er til mænd og kvinder.

Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller  på en røde løber. Foto: Anthon Unger
Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller på en røde løber. Foto: Anthon Unger
 

Netop det faldt snakken på til torsdagens Zulu Awards.

Danske kendte - 14. feb. 2020 - kl. 13:00 Zulu Awards endte helt galt

- Jeg synes, det er fuldstændig tåbeligt, at man skal gå op i, hvorvidt det er en mand eller en kvinde. Jeg synes efterhånden, vi er et sted, hvor man bare skal have lov til at falde for hinanden, uanset hvad det er for noget, sagde Sarah Grünewald, der har oplevet, at folk har spekuleret i, hvorvidt hendes nye kæreste var det ene eller andet.

- Men det skal selvfølgelig helst være et menneske. Men nu har jeg mødt en meget, meget dejlig mand. Han er fantastisk, og jeg er topforelsket, sagde hun videre med et grin.

Sarah Grünewald kissemissede med sin kæreste under showet. Foto: Anthon Unger
Sarah Grünewald kissemissede med sin kæreste under showet. Foto: Anthon Unger

Ikke klar endnu
Sarah Grünewald fortalte desuden, at det var helt bevidst, at hendes udkårne ikke var med på den røde løber.

- Man kan lidt mærke på hinanden, hvor man er henne. Jeg tror ikke, at der er nogen af vores (hende og Christianes, red.) kærester lige nu, der har et behov for at være på den røde løber. Det er vores ting, og vi elsker det, men det er ikke ensbetydende med, at det er for alle. Ikke fordi de ikke gider, men det vil vi bare hellere selv gøre, sagde Grünewald, der dog godt ville afsløre, hvor hun har mødt sin nye flamme.

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff stillede gerne op til billeder, men de ønskede ikke at snakke. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 14. feb. 2020 - kl. 06:19 Bendtner og kæresten flygtede fra pressen

- Jeg har mødt ham igennem en kammerat på Christianshavns bådudlejning. Midt i et par æbleskiver, sagde hun med et grin.

Hun ønskede dog ikke at afsløre, hvorvidt den nye kæreste har mødt hendes søn Luis, som hun har sammen med sin eksmand, Rasmus Backhaus, eller hvorvidt de er flyttet sammen endnu.

Sarah Grünewald var lutter smil torsdag under Zulu Awards. Foto: Anthon Unger
Sarah Grünewald var lutter smil torsdag under Zulu Awards. Foto: Anthon Unger