Frustreret Linde: - Tilliden er væk!

Sofie Linde mener ikke, at mediecheferne selv kan løfte problemerne om sexisme på arbejdspladserne

Foto/redigering: Ritzau Scanpix/Maya Westander

Søndag gæstede tv-vært Sofie Linde 'Presselogen' på TV2 News for at tale om sexisme i mediebranchen, som har været på alles læber, siden Linde for et par uger siden til Zulu Comedy Galla fortalte om sin egen oplevelse med sexisme i sin tid på DR.

Fra scenen fortalte hun ærligt om, at hun som 18-årig havde været udsat for en krænkende oplevelse, da en 'tv-kanon' på DR havde truet hende med at ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun 'suttede hans pik'.

Hendes historie fik efterfølgende seks kvinder fra TV2 til at starte en underskriftsindsamling til et støttebrev til tv-værten, hvor over 1600 kvinder med tilknytning til mediebranchen skrev under.

Katja K. har også oplevet sexisme. Foto: Privat Megafonen Krænket af filminstruktør: Fik klamme sex-beskeder

Søndag fortsatte debatten så i 'Presselogen' på TV2 News, og her fortalte Sofie Linde, at hun ikke er overbevist om, at mediechefer selv kan løse problemerne med sexisme på arbejdspladserne.

- Jeg har fulgt med i 'Presselogen', og alle chefer har sagt, at de erkender at have blinde vinkler, og at de lover at tage arbejdshandskerne på. Jeg tror i virkeligheden, spørgsmålet bør være: 'Er de her blinde vinkler måske medvirkende til, at de ikke kan gøre det konkrete arbejde, der skal til for at ændre på kulturen? Altså er vi der, hvor mediecheferne må erkende, at det her kan vi ikke?', lød det fra Sofie Linde, der dermed satte spørgsmålstegn ved, om mediecheferne er de rigtige til at løfte opgaven.

- Spørgsmålet er, om de (mediechefer, red.) er de rette til at ændre den kultur? Måske er de gået ud ad nogle forkerte veje for mange gange. Så hvis der var en tillid, så er den væk, lød det fra Sofie Linde.

Debatten om sexisme i mediebranchen har i den grad taget fart, efter Sofie Linde fortalte om sin egen oplevelse til Zulu Comedy Galla. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Debatten om sexisme i mediebranchen har i den grad taget fart, efter Sofie Linde fortalte om sin egen oplevelse til Zulu Comedy Galla. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Lykkelig for debatten
Flere af mediecheferne, der medvirkede i 'Presselogen' søndag, erkendte da også, at det kunne være en idé med ekstern hjælp. Blandt andre Ulla Pors, der er chefredaktør på TV2 News, mens Ekstra Bladets chefredaktør Pernille Holbøll heller ikke afviste, at hjælp udefra ville komme på tale.

Sofie Linde står også i spidsen for den kommende sæson af 'X Factor'. Foto: Philip Davali Danske kendte Lykkelige Linde: - Drømmescenariet

Flere af dem understregede samtidig, at der allerede er taget flere initiativer på arbejdspladserne - for eksempel møder, hvor der bliver talt om sexisme, og hvad der kan gøres for at undgå en usund kultur på arbejdspladsen.

30-årige Linde fortalte i den forlængelse, at hun var 'lykkelig for', hvor debatten er nået til i dag, men at hun er bange for, at den strander, uden at der sker ændringer.

Maria Jencel (til højre) ses her sammen med sin veninde, tv- og radiovært Sara Bro. Foto: DR Danske kendte DR-vært står frem: 'Han insinuerede, at han onanerede til mine Instagram-billeder'

1 af 2 Sofie Linde er bange for, at debatten om sexisme i mediebranchen strander uden at føre til noget. Foto: Philip Davali
2 af 2 Sofie Linde er bange for, at debatten om sexisme i mediebranchen strander uden at føre til noget. Foto: Philip Davali