Frygter ikke fiasko

Oscar Bjerrehuus er den næstyngste deltager nogensinde i 'Vild med dans'

Har du styr på årets 'Vild med dans'? Her er de 12 par. Video: Ritzau Scanpix.

Den nyudklækkede student 18-årige Oscar Bjerrehuus skal til at snøre danseskoene.

Sammen med sidste års vinder, den 21-årige Asta Björk, skal han nemlig medvirke i 'Vild med Dans'.

 

De to dansepartnere ser frem til at komem igang med at danse. Foto: Mogens Flindt.
De to dansepartnere ser frem til at komem igang med at danse. Foto: Mogens Flindt.

Se også: Her er 'Vild med dans'-parrene

Selvom han er dette års yngste deltager - kun overgået af 17-årige Basim i 2008 - virker han overraskende rolig.

- Jeg er lige blevet færdig med gymnasiet, og det virker til at blive en sjov oplevelse, lyder det med ungdommeligt vovemod fra Oscar Bjerrehuus til Ekstra Bladet.

Til dagligt optræder han både på catwalken som model og på natklubber som dj. Selvom hans far, modellen og tv-personligheden Oliver Bjerrehuus røg ud efter første runde, skræmmer det ham ikke at ende som nummer chok.

- Det handler ikke kun om vinde, men om at lære en masse nyt, som jeg helt sikkert kan bruge til et eller andet, siger den unge Bjerrehuus med et smil.

Yngste vinder
Asta Björk blev, som den yngste professionelle danser, sidste års vinder af 'Vild med Dans'.

Det skete, da hun sammen med den 36-årige skuespiller Simon Stenspil gik hele vejen til finalen i Forum i Horsens.

Asta Björk og Simon Stenspil. Foto: Mogens Flindt.
Asta Björk og Simon Stenspil. Foto: Mogens Flindt.

Asta Björk dannede tidligere par med Magnus Jahn, men det er ikke længere tilfældet.

- Jeg er single igen, fortæller Asta Björk uden at uddybe omstændighederne.

I DR programmet 'Mere voksen end Bjerrehuus', som handler om Oscar Bjerrehuus' forhold til sin far, Oliver Bjerrehuus, medvirker Oscars kæreste, Sofie Arendse.

- Hvad tænker din kæreste om, at du skal danse med en anden pige?

- Det har hun det fint med. Hun synes, det er sjovt, at jeg gør det. Der behøver ikke at være noget mellem mennesker, når man danser sammen, fortæller Oscar Bjerrehuus.

19-årige Sofie er lige blevet student og holder sabbatår ligesom Oscar Bjerrehuus. Foto: Privat
19-årige Sofie er lige blevet student og holder sabbatår ligesom Oscar Bjerrehuus. Foto: Privat
 

Der er premiere på 'Vild med dans' fredag 13. september klokken 20 på TV2.

Mikkel Kesslers medvirken i 'Vild med dans' har fået en del kommentarer med på vejen. Foto: Mogens Flindt flash - 29. aug. 2019 - kl. 13:53 Kessler i nærkontakt: - Veninder ville ikke tillade det

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere