Frygter misforståelse

- Min usikkerhed på mig selv er blomstret op, siger Claus Henriksen, der medvirkede i sidste sæson af 'Gift ved første blik'

Claus blev gift med Henriette i sidste sæson af 'Gift ved første blik'. I deres ægte skab var der blandt andet uenighed om hvordan man vasker tøj. Producer: Max Madsen

For præcis et år siden fik Claus Henriksen et opkald, der ændrede hans liv.

I telefonen fik han den besked, at han skulle giftes med en vidt fremme kvinde den allerførste gang, han så hende.

I DR-programmet 'Gift ved første blik' blev han smedet sammen med Henriette Hansen.

Parret havde det godt sammen i deres tv-ægteskab. De hyggede sig i hinandens selskab og havde en dejlig bryllupsrejse, men forholdet desværre holdt ikke.

Tv-ægteskabet er endt i venskab for Claus og Henriette. Foto: DR Film, tv & radio - 26. okt. 2019 - kl. 10:20 Definitivt slut: Vi er ikke kærester længere

Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, lod de sig skille, men gav alligevel hinanden endnu en chance og fortsatte som kærester. Men heller ikke den model virkede for Claus og Henriette, der definitivt brød med hinanden i efteråret.

Claus Henriksen fortalte i programmet åbent om sin til tider manglede selvsikkerhed, og selvom han kun har godt at sige om at medvirke i programmet, så har netop selvtilliden alligevel fået et lille knæk af det forliste ægteskab.

- Den der usikkerhed på om jeg er god nok, er poppet op. Usikkerheden på mig selv, fortæller Claus Henriksen ærligt til Ekstra Bladet.

- Min livsglæde og energi har de seneste måneder været noget lavere end normalt. Det har jeg kunnet mærke på mig selv, og jeg er sikker på, at folk omkring også har kunnet mærke det, siger han.

Ud over vasketøjet er Henriette og Claus også uenige om rengøring. - Claus' motto er, hvorfor bruge tid til at gøre rent, her er jo beskidt igen i morgen, siger Henriette Hansen. Foto: DR Film, tv & radio - 3. okt. 2019 - kl. 22:07 - Jeg deler altså ikke hendes frygt for numsebakterier

Han fortæller, at coronakrisen selvfølgelig ikke har gjort det hele bedre. Men det skal være slut nu. Claus Henriksen har taget en beslutning om, at de negative tanker skal væk, og der skal være fuld fokus på det gode - også alle de gode oplevelser, han fik med fra 'Gift ved første blik'.

- At være med i det program er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Men jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvordan kvinder reagerer, når de ser mig. Jeg er lidt bekymret for, om de tror, at jeg stadig er sammen med Henriette, siger han og fortsætter.

- Min frygt blev lidt styrket, da DR meldte ud, at optagelserne til næste sæson af 'Gift ved første blik' er udskudt på grund af corona. Her valgte de at bruge et billede af Henriette og mig. Hvis folk tror, at vi stadig er sammen, fravælger de mig måske, siger Claus Henriksen, der blandt andet leder efter den eneste ene på forskellige dating-sites.

Claus og Henriette gav deres forhold en reel chance, men kemien var der ikke. Foto: DR
Claus og Henriette gav deres forhold en reel chance, men kemien var der ikke. Foto: DR

- Jeg har været på to dates de seneste måneder, men det har jo været ret svært sådan som tiden er, siger han og henviser til coronaen.

Han håber inderligt på, at foråret og sommeren vil byde på lidt romantik.

- Jeg vil virkelig gerne finde en pige, jeg kan dele resten af mit liv med. Det er mit helt store ønske og håb, siger han.