Fyldte 70: Rørt Hilda fik hilsner fra Ekstra Bladets læsere

- Jeg bliver glad for, at der er nogen, der synes om mig, fortalte Hilda Heick, som fejrede sin runde fødselsdag med middag på Bakken og premiere på Cirkusrevyen

(Foto: Mogens Flindt).

Efter en hård uge, hvor hun er blevet kritiseret for at have stemt forkert som jurymedlem ved det internationale Grand Prix, var smilet torsdag aften tilbage på Hilda Heicks læber.

Her fejrede hun sin 70-års fødselsdag på Bakken med middag og efterfølgende premiere på Cirkusrevyen, hvor vennerne stod i kø for at ønske hende tillykke inden forestillingen.

Ekstra Bladet mødte fødselaren inden showet og overrakte hende en mappe med de flere hundrede hilsner, som Ekstra Bladets læsere har sendt hende i anledning af den store dag – og for at opmuntre hende oven på den hårde uge. Og det gjorde indtryk på dansktop-veteranen.

Hilda Heick siger undskyld for sin grandprix-brøler. (Foto: Henning Hjorth) Event & Kultur - 15. maj. 2016 - kl. 15:33 Grædende Hilda: - Keld er også ked af det

– Tak! Der er selvfølgelig nogen, der ikke er så glade for mig. Men jeg har fået så mange søde, søde hilsner. Og det er klart – det bliver jeg glad for, lød det fra en rørt Hilda Heick, som fortsatte:

– Jeg undskylder, at jeg har dummet mig. Men jeg bliver også glad for, at der er nogen, der synes om mig.

Keld Heick fortalte, at det havde været hårdt, at der havde været så meget negativ omtale af konen, efter at hun stemte forkert. 

- Det har været forfærdeligt. Men de sidste par dage er det væltet ind med søde mails til Hilda. Det er blevet vendt fuldstændig, og det har været meget rørende, at folk, vi ikke kender, har skrevet og sagt så mange søde ting. Så det har været en stor opmuntring, lød det.

Se også: Efter Grand Prix-bommerten: Send en fødselsdagshilsen til Hilda

Fødselsdagen bliver fejret uden de store dikkedarer i familiens skød. (Foto: Henning Hjort) Kendte Hilda bliver 70: 'Det er hårdt, at folk udråber mig som gammel idiot'

Fejret af familien
Selvom hun fyldte rundt, havde det ifølge Hilda Heick været en stille og rolig fødselsdag – præcis, som hun havde ønsket det.

Hun bryder sig nemlig ikke om at blive fejret, fortalte hun.

– I morges var jeg sammen med min datter og svigersøn, hvorefter jeg tog videre til DR. Så kom en gæst forbi og spiste frokost, og derefter tog vi herhen (Bakken, red.), hvor børnene har hygget sig. Vi har fået en dejlig middag, og nu skal vi ind og se Cirkusrevyen, sagde en veloplagt Hilda Heick, der fulgtes med sin mand, Keld Heick.

Artiklen fortsætter under billedet....

(Foto: Mogens Flindt).
(Foto: Mogens Flindt).

Se også: Heick: DR ville have os ud af Grand Prix

Og det betyder meget for Hilda Heick at kunne tilbringe sin fødselsdag til Cirkusrevyen, hvor holdet i år består af Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Lisa Baastrup og Niels Ellegaard.

– Det er jo en dejlig, dejlig forestilling. Der har været nogle år, hvor jeg ikke har været der til premieren, og det kunne jeg så i år. Det glæder jeg mig meget til, sagde fødselaren, inden hun gik ind til showet.

Se også: Hilda: Jeg er færdig med Grand Prix

1 af 2 
2 af 2 Hilda og Keld Heick torsdag aften inden premieren på Cirksurevyen. Hilda havde en krykke med, da hun for otte uger siden er blevet opereret for slidgigt i foden. (Foto: Mogens Flindt).