Fyret: - Det er ikke verdens undergang

Udbredelsen af coronavirus får nu også konsekvenser for Amalie Szigethy, der er en af de radioværter fra NRJ, der har fået en fyreseddel

Søndag havde præsenterede Mette Frederiksen en ny trepartsaftale, der netop havde til formål at undgå fyringer. Video/redigering: Anthon Unger/Kristian Hansen.

Onsdag kunne Ekstra Bladet berette, at alle radioværterne på NRJ og MTV Radio er blevet fyret med øjeblikkelig virkning på grund af svigtende annoncesalg i kølvandet på udbredelsen af coronavirus.

Ud over værter som Rikke Gøransson og Oliver Bjerrehuus betyder det også, at realitystjernen Amalie Szigethy er blevet fyret fra sit job som radiovært.

Indtil nu har hun ellers været tilknyttet NRJ's fredagsprogram sammen med radioværten Nadia Malm.

- Det er godt nok ærgerligt, siger Amalie Szigethy, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen fra hendes hjem, hvor hun er gået i karantæne med sin datter, Josephine.

Janni Ree skal snart være mormor. Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 18. mar. 2020 - kl. 18:50 Afslører stor nyhed: - Det er helt fantastisk

- Men det gør mest ondt på mig i forhold til de andre, der er blevet fyret. Det er et fuldtidsjob for dem. Jeg har jo andre ting, for eksempel mit tv, ved siden af, og det har alle de andre ikke på samme måde.

28-årige Amalie Szigethy er færdig med at lave radio. I hvert fald for nu. Foto: Jonas Olufson
28-årige Amalie Szigethy er færdig med at lave radio. I hvert fald for nu. Foto: Jonas Olufson
 

Ikke verdens undergang
Amalie Szigethy er dog samtidig også ked af, at hun nu ikke længere får mulighed for at lave radio, som hun ellers var begyndt at holde meget af.

- Det var en fed arbejdsplads med en masse sjove og søde mennesker, og jeg elskede at komme der og at lave radio. Derfor synes jeg også, at det er ærgerligt, og det er trist ikke at skulle underholde der mere. Jeg har jo været med fra start, og jeg synes, at det var blevet bygget rigtig godt op det hele, siger hun og tilføjer:

- Men det er samtidig heller ikke verdens undergang for mig. For jeg kan sagtens stadig betale min husleje med de andre jobs, jeg har. Så det er ikke værst for mig, men for de andre. Jeg har ondt i hjertet på deres vegne. For mig var det her noget, hvor jeg kom hver fredag og lavede radio og hyggede mig. Et hyggejob. Men det er det altså ikke for alle.

Amalie er især ked af det på vegne af sine kolleger, som også har mistet deres jobs. Foto: Jonas Olufson
Amalie er især ked af det på vegne af sine kolleger, som også har mistet deres jobs. Foto: Jonas Olufson
 

- Kunne du forestille dig at gå på udkig efter andre jobs i radiobranchen?

- Lige nu er jeg ikke på udkig efter et nyt radiojob. Jeg håber, vi vender stærkt tilbage derinde, når alt det her er overstået. Men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at jeg vil slå til, hvis jeg bliver tilbudt noget. Men lige nu har jeg så mange andre ting, siger Amalie Szigethy, der i disse dage er meget bekymret for coronavirus, og hvordan den udvikler sig.

 

- Jeg synes, det er så skrækkeligt. Jeg er sindssygt bange for at blive smittet, eller at jeg smitter andre, eller at min datter får det, og at vi skal være væk fra hinanden, og samtidig er jeg meget forvirret over det hele, så jeg forsøger bare at forholde mig så roligt som muligt.

 

Kendte Wow! Se de flotte billeder: Janni Ree smider tøjet