Går ind i Mascha-Heick-tvist: Man tramper ikke på sorgfyldte mennesker

Peter Ingemann sender roser afsted til Annette Heick for at åbne debatten om skilsmisseforældres bopæl

- Jeg går ind i det her, fordi jeg har erfaring. Og jeg er med garanti ikke alene, siger Peter Ingemann. Foto: Michael Drost-Hansen
- Jeg går ind i det her, fordi jeg har erfaring. Og jeg er med garanti ikke alene, siger Peter Ingemann. Foto: Michael Drost-Hansen

I går brød der en mindre krig ud mellem Annette Heick og Mascha Vang, efter Heick skrev om skilsmisse og forældres bopæl efter et brud i sin klumme i BT.

Annette Heick brugte bloggerens forestående flytning til Kolding som eksempel, efter Mascha Vang for kort tid siden offentliggjorde, at hun flytter til Jylland, mens hendes datters far, racerkøreren og kommentatoren Nicolas Kiesa, bliver boede på Sjælland.

Mascha Vang følte sig dybt såret over klummen, som Annette Heick overhovedet ikke mener handler om bloggerens familie, men om det generelle potentielle problem, der kan opstå, når et par bliver skilt og flytter langt fra hinanden. Taberne er og bliver børnene, pointerer hun.

Se også: Heick sårer Mascha dybt: - Jeg er helt paf

Som om bølgerne ikke allerede er gået højt nok i sagen, blander tv-værten Peter Ingemann sig nu. På Instagram skriver han, at han klapper i sine tykke hænder over, at Annette Heick kickstarter debatten om, hvor langt forældre må flytte fra hinanden.

'For mig er der ingen tvivl, det er ALDRIG nogen børns ønske, at mor og far bliver dissekeret udover landsdele og hundredvis af km. Aldrig! Jeg er selv skilsmissebarn og oplevede som 10-årig denne traumatiske begivenhed (for det er det). Min mor burde være skredet fra min uligevægtige far meget tidligere, så ingen bebrejdelse der mommy. Men traumatisk var det sgu og min verden faldt sammen', skriver Peter Ingemann.

Se også: TV2-vært taler ud om alkoholisk far: Afsporede tog i kæmpe brandert

Hans meget klare pointe er, at børnene skal slippe så lidt mærkede fra deres forældres brud som overhovedet muligt.

'Nogle mennesker kan ikke få det til at fungere med hinanden og så må de skilles. Men forældrene har en FORBANDET pligt til at prøve at gøre det så gnidningsløst som overhovedet muligt. Man tramper heller ikke PÅ andre sorgfyldte mennesker vel?... Og slet ikke børn.... Så gnidningsløst som muligt. Capice?!', skriver han og kommer med et eksempel fra sin egen barndom.

'Jeg var SÅ angst for at min mor ville rejse langt væk fra min far (som jeg havde oplevet det var sket med noget familie og en skolekammerat). Det red mig som en mare! Da mine forældre skulle finde ud af hvem der skulle have forældremyndigheden, gik jeg endda så vidt at jeg (trods jeg vidste, at min far var total ustabil) pegede på at HAN skulle have myndigheden udfra den konklusion, at så ville min mor blive i området. Det siger noget om hvordan jeg følte og jeg vil hævde at jeg ikke er alene om den følelse.... Som i slet ikke alene!', skriver han.

Vis dette opslag på Instagram

Kære Mascha. Dette er ikke en hilsen til dig! For jeg er enig med dig i, at du selv må deale med dit liv... MEN det er et kæmpe klap i mine tykke hænder til den debat Annette Heick slår igang. Om man bliver ramt eller ej, ja det er debattens vilkår. Hvad taler vi så om? Jo - At vi forældre nøje skal overveje om vi tjener barnets tarv, når vi flytter langt væk fra den ene forældre ifb med en skilsmisse.... Eller det måske er en andens tarv vi plejer? For mig er der ingen tvivl, det er ALDRIG nogen børns ønske at mor og far bliver dissikeret udover landsdele og hundredvis af km. Aldrig! Jeg er selv skilsmissebarn og oplevede som 10 årig denne traumatiske begivenhed (for det er det) Min mor burde være skredet fra min uligevægtige far meget tidligere, så ingen bebrejdelse der mommy. Men traumatisk var det sgu og min verden faldt sammen. Som den nok gør ved mange børn. Men sådan er det. Nogle mennesker kan ikke få det til at fungere med hinanden og så må de skilles. Men forældrene har en FORBANDET pligt til at prøve at gøre det så gnidningsløst som overhovedet muligt. Man tramper heller ikke PÅ andre sorgfyldte mennesker vel?... Og slet ikke børn.... Så gnidningsløst som muligt. Capice?! Jeg var SÅ angst for at min mor ville rejse langt væk fra min far (som jeg havde oplevet det var sket med noget familie og en skolekammerat). Det red mig som en mare! Da mine forældre skulle finde ud af hvem der skulle have forældremyndigheden, gik jeg endda så vidt at jeg (trods jeg vidste, at min far var total ustabil) pegede på at HAN skulle have myndigheden udfra den konklusion, at så ville min mor blive i området. Det siger noget om hvordan jeg følte og jeg vil hævde at jeg ikke er alene om den følelse.... Som i slet ikke alene! At min mor så slet ikke havde tænkt sig at flytte og fandt sin nye kærlighed 3 km væk, ja det var så bare lykkeligt. Tak mor! Pointen er, at det er på tide at børn af skilsmisser bliver hørt og taget alvorligt og at der er en regning at betale i form af at være der for sine børn i svære tider... Skilsmisser er INGEN undtagelse. Så må vi voksne lære at leve med lidt afstand til kæresten nogle år. Det kan nok også være meget sundt:) "Barnet - IKKE Mig"

Et opslag delt af Peter Ingemann (@ingemannpeter) den

I sin klumme efterlyser Annette Heick, at vi i Danmark får regler som i visse andre lande, hvor skilsmisseforældre ikke må flytte længere væk end 30 kilometer. Men den slags regler er Peter Ingemann ikke tilhænger af.

- Jeg er et meget liberalt menneske, og tvang er som udgangspunkt ikke godt. Og nok slet ikke i en situation som ved en skilsmisse. Men de voksne skal bruge deres sunde fornuft og tænke på deres børn, siger TV2-værten til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg er ikke et religiøst eller kristent menneske, men jeg synes godt, at vi nogle gange kan bruge den der med at sætte sig i sine næstes sted. Tænke over, hvordan 10-årige Peter har det i den her situation, siger Peter Ingemann.

Han understreger i sit opslag, at hans kommentarer ikke er stilet til Mascha Vang.

På sin blog skriver Mascha Vang blandt andet om Heicks klumme:

- Det, der får mig til at sidde i sofaen lige nu og være rigtig forundret og ked af det, er, at Annette skriver et indlæg, der giver et forkert indtryk af en situation, som lige pludselig åbenbart vedkommer alle. En situation og en forhistorie, som hun ikke kender til.

- Han (Nicolas Kiesa, red) var selvfølgelig ikke glad for situationen, det aller bedste for ham ville jo være, vi blev boende, men han ville ikke sætte sig imod det, og det er jeg meget taknemmelig for.

- Jeg har for god ordens skyld ringet til Annette. Det gjorde jeg, fordi det, hun skrev, sårede mig dybt, og jeg finder det uretfærdigt at blive skrevet om på den måde, når hun ved, hvor meget det vil fylde i pressen, og hvordan jeg vil blive fremstillet. Det gør mig ked af det, at Annette skriver om mig på den måde, hvor jeg føler mig talt ned til.

Du kan læse hele Mascha Vangs blogindlæg her.