Gæv Alexandra fulgte selv søn i skole

Trods ægteskabsforlis mødte hun verden med oprejst pande

Grevinde Alexandra mødte verden med oprejst pande. (Foto: Jonas Olufson)

Da grevinde Alexandra i går efter offentliggørelsen af sin skilsmisse fra Martin Jørgensen valgte at uddybe årsagen til skilsmissen og deri kaldte sig selv 'en stærk og kærlig mor', overdrev hun ikke det fjerneste.

Grevinde Alexandra og Martin Jørgensen går fra hinanden efter otte års ægteskab. (Foto: Jonas Olufson) Kongelige - 8. sep. 2015 - kl. 17:54 Grevinde Alexandra: Derfor skal vi skilles

Grevinde Alexandra startede den lille Audi-sportsvogn og kørte selv prins Felix i skole. Foto. Jonas Olufson
Grevinde Alexandra startede den lille Audi-sportsvogn og kørte selv prins Felix i skole. Foto. Jonas Olufson
 

For onsdag morgen, da prins Felix skulle møde kl 9 på Krebs Skole på Østerbro i København, greb hun ikke til den nemme løsning at sende sønnen i skolen med en ansat eller en skolekammerats mor.

Selv om hun vidste, at pressen ville vente på hende ved skolen, startede hun den lille Audi-sportsvogn og kørte selv prins Felix frem til dagens skolegang.

Se også: Parterapeut: Alexandras forklaring er menneskelig

Skoleinspektøren havde muligvis adviseret grevinden om pressens venten - i hvert fald virkede hun både forberedt og fattet, da hun sammen med sin yngste søn gik frem mod skoleporten.

Grevinden Alexandra gjorde intet for at gemme sig her dagen efter offentliggørelsen af skilsmissen. Hun virkede forberedt og velovervejet. Foto: Jonas Olufson
Grevinden Alexandra gjorde intet for at gemme sig her dagen efter offentliggørelsen af skilsmissen. Hun virkede forberedt og velovervejet. Foto: Jonas Olufson
 

Da grevinde Alexandra og prins Felix gik frem mod pressefolkene, lagde hun armen om sin søns skulder og gav ham et klem - som: 'Lad som ingenting og kig ned i fortovet. Det skal nok gå'. Og herefter mødte hun pressen med et værdigt og stilfærdigt:

- Jeg har ikke yderligere kommentarer.

Se også: Alexandras skilsmisse: 'Et stort tab for prinserne'

Men prioriteringen og rollen som mor satte hun også tydeligt på plads i går:

- Som den stærke, kærlige mor, jeg altid har været overfor mine børn, vil jeg sørge for, at de bliver så lidt påvirkede af det som muligt og at vi kan få en hverdag til at hænge sammen.

- Jeg har gjort mig mange overvejelser, og jeg har også løbende fortalt børnene nogle ting, så det ikke kommer helt bag på dem, så jeg synes, at børnene og jeg er klædt godt på til at komme videre så godt, som vi kan, sagde hun.

Ekstra Bladet ville gerne have haft grevinde Alexandra til at uddybe, hvad det er for 'værdier', som hun ikke længere deler med Martin Jørgensen, og som har gjort, at hun ikke længere kan se dem have en fremtid sammen. Men denne uddybelse var altså ikke mulig.

Hør om bruddet her.