Game of Thrones ændrede alt for Coster-Waldau

Skuespilleren fik sit livs job i rollen som Jaime Lannister, og tv-serien kører på femte sæson

'Game of Thrones' ændrede Nikolaj Coster-Waldaus liv. Foto: APL
'Game of Thrones' ændrede Nikolaj Coster-Waldaus liv. Foto: APL

Newspaq

Han er blevet verdenskendt som konge-dræberen Jaime Lannister i hitserien 'Game of Thrones', og for den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau er der da heller ingen tvivl: Rollen i mega-succesen har været livsændrende.

Filmnyheder - 11. apr. 2015 - kl. 16:14 TV: Flere klip fra Game of Thrones 5 frigivet - se dem her

- Den rolle har betydet rigtig meget i forhold til min karriere. Dels er det en meget populær serie, så folk genkender mit navn, dels er der bare mange i Hollywood, som ser showet, fortæller skuespilleren. Helt konkret kan han mærke, at telefonen ringer oftere og oftere med tilbud fra hele verden.

- Jeg ved, at det har været med til at sikre mig roller. Der er jo mange skuespillere i verden, så det er et privilegium at være med i noget, som bliver set. Jeg siger nej til rigtig meget, men det er et virkelig luksus problem at have, siger han.

Birgitte Hjort Sørensen sidder her i tronstolen i Imperial Biografen.(Foto: Anthon Unger) Filmnyheder - 10. apr. 2015 - kl. 14:43 Birgitte Hjort: Sjovt at lege røver og soldat i Game of Thrones

'Game of Thrones' går nu ind i sin femte sæson, og selvom seriens forfattere ikke ryster på hånden over at lade selv hovedrolleindehavere miste livet, så er Nikolaj Coster-Waldau stadig med på rollelisten. Når serien har kørt så længe betyder ofte, at de skuespillere, som kommer til, kender showet ret godt i forvejen og måske ligefrem er fans.

- Det er sjovt. Sidste sæson kom Pedro (Pascal, red.), som spiller Oberyn, ind, og han var virkelig dedikeret fan af showet i forvejen og faktisk nervøs, fortæller Nikolaj Coster-Waldau.

Selv har han ingen problemer med nerverne.

Se også: Se Game of Thrones sæson 5 samtidig med USA

- Jeg bliver ikke nervøs. Det gjorde jeg heller ikke, da vi filmede første sæson. Det er skyldes ikke arrogance, for jeg er da spændt - men bare ikke bange, siger han.

Serien har vokset sig så stor nu, at skuespillerne filmer på forskellige set rundt om i verden. Ud over Nordirland og Kroatien, er femte sæson også filmet i Sevilla i Spanien. Og det giver nogle udfordringer, afslører skuespilleren.

Nikolaj Coster-Waldaus kone Nukaka og parrets to døtre tager nu til USA for at besøge Nikolaj og tage på skiferie.(Foto: Jakob Jørgensen) Danske kendte - 30. jan. 2015 - kl. 20:35 Coster-Waldaus familie: Nu skal vi besøge far i USA

- Vi ser ikke alle sammen hinanden, fordi vi filmer forskellige steder på forskellige tidspunkter. På et tidspunkt mødte jeg en fyr til en premiere og spurgte ham, hvad han lavede. Det viste sig, at han også var skuespiller i serien. Det var ret pinligt. Men det kan jo ske. Jeg tror, vi er oppe på 300 medvirkende skuespillere nu, siger Nikolaj Coster-Waldau og griner.

At serien ville få så stor succes, kunne hverken han eller resten af holdet forudse, men i Coster-Waldau øjne er det som om, hypen omkring serien kom langsomt.

- Stille og roligt faktisk. Jeg tror måske vores popularitet gik op for mig  efter sæson tre. Men vi anede ikke, det ville blive så stort, da vi startede.

Sæson fem af 'Game of Thrones' har premiere på HBO Nordic natten mellem den 12. og 13. april.

Lena Headey som Cersei Lannister i 'Game of Thrones'. Når tiden bliver skruet tilbage i flashbacks i den kommende sæson, der får premiere til april, bliver det dog 15-årige Nell Williams, der skal spille den udspekulerede kvinde. (Foto: All Over) flash - 9. jan. 2015 - kl. 23:12 Game of Thrones: Hun skal spille Cersei som ung