Geggo bryder igen med sin far

Linses datter har fortrudt, at hun opsøgte ham i Thailand

Geggo har fortrudt. Privatfoto
Geggo har fortrudt. Privatfoto

Linse Kesslers datter, Stephanie 'Geggo' Christiansen, har fortrudt, at hun i sæson syv af 'Familien på Bryggen'-serien i 2015, valgte at rejse til Thailand og opsøge sin far, Sonny, som hun kun meget sporadisk havde kendt til i hele sit liv.

Det fortalte Linse ifølge Se og Hør i et af sine talkshows, 'Linse - uden Filter', som hun turnerer rundt om i landet med.

- Da vi var i Thailand, var Geggo frisk på at give det en chance. Han skulle møde sit barnebarn, Alba, og alt sådan noget. Men nu har hun fortrudt det, sagde 'Bryggen'-dronningen i Ringsted.

Se også: Geggos kedelige weekend: Endte på skadestuen

Før mødet i Thailand havde Geggo ikke set sin far, siden hun var 11 år gammel. Det skete, da stofmisbrugeren Sonny var indlagt med en alvorlig lungebetændelse, som var livstuende.

Linse havde spurgt, om hun ikke ville ind og sige farvel til ham og selvom Geggo var i tvivl, så endte hun alligevel med at besøge ham.

Mor og datter. Foto: All Over
Mor og datter. Foto: All Over
 

Mor slog i bordet
Inden da havde hun heller ikke set meget til ham.

'Da jeg blev født, skete der en masse ting, jeg ikke er helt klar over. Men jeg ved, at det i hvert fald endte med, at min far begyndte at tage en masse stoffer, og min mor nægtede ham at se mig. Han fik et par chancer til at passe mig, før stofferne tog over, men han brændte dem, og min mor slog hånden i bordet og kaldte sig selv både far og mor herfra', har Geggo skrevet på sin blog.

Se også: Geggo: Jeg er så nervøs, at jeg sjatpisser

I 2015 var Sonny imidlertid kommet sig, var flyttet til Thailand og var blev gift med en thailandsk kvinde, så Geggo var indstillet på at give forholdet til faderen en ny chance.

Faderen fik aldrig set sit barnebarn, Alba. Privatfoto
Faderen fik aldrig set sit barnebarn, Alba. Privatfoto
 

Far valgte livet
Og det gik tilsyneladende godt. I hvert fald skrev Geggo begejstret på sin blog om mødet med sin far.

'Nogle er svage, og det var han. Nu ser jeg ham som det stærkeste og sejeste menneske på jorden, fordi han valgte at rette ryggen og komme op af det hul, han selv havde gravet så dybt - han valgte livet', skrev hun.

Se også: Geggo afslører: Har aldrig danset om juletræet

Men nu melodien altså fået en anden lyd. Linse sagde i sit talkshow, at 'forsoningen i voksenlivet' ikke kunne gøre det op for de mange år, hvor Sonny ikke havde været der i datterens liv. Faderen nåede heller aldrig at se sit barnebarn.

- Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg kan ikke tvinge noget ned over hovedet på hende, sagde Linse ifølge ugebladet.

 

Mest læste i flash!
Hent flere