Geggo i kovending: Fjerner sine tatoveringer

Bryggetøsen skal i gang med laserbehandling for at have fjernet sit 'ærme'

Geggo er træt af sine tatoveringer på sin venstre arm og vil have dem fjernet. (Foto: Linda Johansen)
Geggo er træt af sine tatoveringer på sin venstre arm og vil have dem fjernet. (Foto: Linda Johansen)

Diamanter varer for evigt - og det gør tatoveringer normalt også.

Bare ikke lige når det kommer til Geggo fra 'Familien fra Bryggen'.

Hun har nemlig besluttet sig for at få fjernet det 'ærme' af tatoveringer, der dækker hendes venstre arm og strækker sig videre op ad halsen.

- Jeg er træt af dem, siger hun til Ekstra Bladet.

Se også: Geggo: Jeg er så nervøs, at jeg sjatpisser

Derfor har hun planer om at begynde en laserbehandling for at få sin naturlige arm tilbage. En behandling, hun regner med, kommer til at tage omkring et år.

Helt tatoveringsfri bliver Geggos krop dog ikke. Hun har lige fået tatoveret de fire spillekortskulører på hver kno på højre hånd. De fire små tegn får lov til at blive sammen med nogle få andre.

- Jeg har Lil' Wayne tatoveret på højre skulder, og han får lov til at blive. Ham er jeg glad for. Og så har jeg et dødningehoved ved mit skinneben, forklarer hun.

Se også: Geggos kedelige weekend: Endte på skadestuen

Geggo sammen med sin mor, Linse. Alle tatoveringerne på Geggos venstre arm skal nu fjernes. (Foto: Linda Johansen)
Geggo sammen med sin mor, Linse. Alle tatoveringerne på Geggos venstre arm skal nu fjernes. (Foto: Linda Johansen)

De fleste af tatoveringerne fik Geggo lavet for syv år siden, da hun var 18 år.

- Jeg var nok for hurtig om at få det lavet. Men hvis nogle nu mener, at jeg ikke skulle have fået tatoveringerne i første omgang, så kan jeg kun sige, at jeg ikke fortryder det. Jeg har været glad for dem, men nu skal de væk.

Se også: TV: Linse og Geggo på Christiania

Nogle områder af tatoveringen regner hun med, kommer til at efterlade ar, men det er Geggo helt på det rene med.

- Hvor tatoveringen er meget sort, for eksempel håret på den dame, der er på min skulder, vil det give lidt ar, hvor man måske kan se lidt efterfølgende, men hellere det og så få det fjernet.

Hvad behandlingen kommer til at koste, ved hun endnu ikke.

- Jeg har ikke fået en pris på det hele endnu, men jeg håber, at jeg kan få en god pris, når det er så stort et projekt.

Du kan se mere til Geggo og resten af hendes familie, når syvende sæson af 'Familien fra Bryggen' har premiere i morgen på TV3.

Paparazzi - 13. jan. 2015 - kl. 21:09 TV: Her er Geggo involveret i årets skandale

Tre generationer af Bryggetøser. Fra i morgen, torsdag, er de klar med syvende sæson af 'Familien fra Bryggen', der bliver sendt hver torsdag på TV3 klokken 20. (Foto: Linda Johansen)
Tre generationer af Bryggetøser. Fra i morgen, torsdag, er de klar med syvende sæson af 'Familien fra Bryggen', der bliver sendt hver torsdag på TV3 klokken 20. (Foto: Linda Johansen)

Skærm

Mest læste i flash!