Geggo trækker stikket: Lukker og slukker

Bryggen-familiens klinik, La Lotus, lukker 1. april

La Lotus lukker. Privatfoto
La Lotus lukker. Privatfoto

Geggo og Cengiz, der især er kendt for deres medvirken i det populære TV3-program 'Familien fra Bryggen', har valgt at dreje nøglen om på deres skøndhedssalon, La Lotus.

Skønhedssalonen, der ligger på Amager, lukker 1. april.

Det skriver La Lotus på deres Facebook-side lørdag formiddag.

'Det er med blandede følelser at vi kan meddele at La’ Lotus lukker d.1/4', indleder skønhedssalonen opslaget.

 

 

Ikke gået konkurs
I opslaget understreges det, at det ikke er på grund af dårlig økonomi, at Bryggen-parret har valgt at lukke klinikken.

'Vi er ikke konkurs - tværtimod, men vi har større planer. Vi vil gerne sige vores kunder tusind tak for et par gode år, og for al den støtte og opbakning vi har fået fra jer! Uden jer havde vi aldrig haft så dejlig en forretning. Det er på tide at tænke større nu, og med de ord vil vi gerne sige farvel og tak - for denne gang', skriver skønhedssalonen i sit opslag.

Geggo er uddannet poledancer. Hun giver her en smagsprøve - på trods af, at hun er ude af træning. Video: Discovery Networks Danmark

Regnskabet for 2017 viser da også, at klinikken, hvor man kan få lavet diverse skønhedsbehandlinger, endte på et overskud på mere end en halv million kroner.

Se også: Didde har peberspray: - Jeg håber aldrig, jeg får brug for den

Parret åbnede klinikken tilbage i 2016, og ifølge Geggo var klinikken en drøm, der gik i opfyldelse.

– Jeg har haft en drøm, siden jeg var lille, om at jeg gerne ville åbne min egen skønhedssalon. Og Cengiz var så med på idéen, da han kunne se gode muligheder i det, og så blev det så nu. Det er bare virkelig fedt, forklarede Geggo i forbindelse med åbningen.

– Jeg skal holde styr på alle hønsene i hønsegården, og så skal jeg ellers stå for alt det bag-disken-arbejdet – ringe til forhandlere, skrive mails osv. Holde styr på hele butikken og hjemmesiden faktisk. Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg skal lige ordentligt ind i det, men det skal nok komme hurtigt, lød det videre fra Cengiz om sin rolle i klinikken.

Geggo og Gengiz ejer La Lotus sammen. Foto: Mogens Flindt
Geggo og Gengiz ejer La Lotus sammen. Foto: Mogens Flindt

Hvilke projekter Geggo og Cengiz nu vil fokusere på, melder opslaget ikke noget om. Det er derfor uvist, om parret ønsker at drive deres forretning videre et andet sted, eller om de er færdige med at drive skønhedssalon.

Linse Kessler vender ikke tilbage til Spanien. Foto: Jonas Olufson Film, tv & radio - 29. nov. 2018 - kl. 21:02 Linse lukker og slukker: Dropper stor drøm

Ekstra Bladet arbejder på at få en uddybende kommentar fra Geggo og Cengiz, men det har i skrivende stund ikke været muligt.