Ghita Nørby brækkede hoften: Sådan genoptræner hun

Filmikonet måtte støtte sig til en stok, men var ellers i højt humør, da hun mødte op til gallapremiere i Imperial, København

Se interview med Ghita Nørby herover. Video/redigering: Christian Ørtoft

Det er ikke til at se, at det danske filmikon Ghita Nørby i starten af december brækkede hoften og måtte opereres. For her blot halvanden måned senere indtog hun smilende og glad den røde løber til Per Flys nye film 'Dobbeltspil'.

Jovist, hun måtte støtte sig til en stok, men så var det heller ikke værre.

- Det går, som det går. Fremad. Krykken er kun, fordi jeg er her. Hvis jeg ikke havde det godt, så ville jeg ikke være her, smilede 83-årige Ghita Nørby.

Se også: Ghita Nørby har brækket hoften: Må aflyse forestillinger

Ghita Nørby troppede op med krykke på den røde løber. Foto: Jonas Olufson
Ghita Nørby troppede op med krykke på den røde løber. Foto: Jonas Olufson

Hun kunne fortælle, at meget af tiden går med genoptræning.

- Jeg træner. Jeg står ikke stille, jeg træner hele tiden. Pilatas, yoga og fysioterapeut, forklarede Ghita Nørby.

Se også: Ghita Nørby i krig med privathospital: - Hun er en diva

Hun var mødt op sammen med vennen Rudy for at støtte en anden ven, nemlig Per Fly.

Hvordan er dit forhold til Per Fly?

- Det siger jeg ikke.

Er det frækt eller hvad?

- Du antyder noget. Han er min gamle arbejdskammerat, jeg har lavet film med ham for eksempel, og han er min gode ven, smilede Ghita Nørby, inden hun gik ind i salen.

I december kom det frem, at Ghita Nørby var faldet og havde brækket hoften. Det betød, at man måtte aflyse forestillinger i Nordjylland.